Gå hjem fra arbejdet på Rådhuspladsen i København, hop på toget - og to timer senere krydser du havnen i Esbjerg på vej hjem til familien.
Med sin nye investering på 27 milliarder kroner i Togfond DK forandrer regeringen infrastrukturen i Danmark.
Det vurderer en række eksperter, som Ugebrevet A4 har talt med, efter at det i sidste uge blev kendt, at øgede skatter i Nordsøen skal finansiere en elektrificering af togdriften på hovedstrækninger i Danmark.
Den såkaldte timemodel skal gøre det muligt at nedbringe togtiden, så der fra 2025 vil være en time mellem landets store byer.
- Det her vil få ret stor betydning for bosætnings- og beskæftigelsesmønstre. Det meste af Danmark vil blive opland til København, og det vil give et mere fleksibelt arbejdsmarked, siger Flemming Just.
Han var indtil for nylig ansat i et professorat på Syddansk Universitet, hvor han forskede i globalisering og velfærdsstatens udvikling.
Også lektor Høgni Kalsø Hansen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, betragter det som givet, at danskerne vil bo og arbejde tæt på de nye supertog.
- Der er en tendens til, at økonomien samler sig i de større byområder. Og bliver der kortere mellem København og Århus, for eksempel, vil det formentlig gøre, at virksomhederne kan trække på andre typer af samarbejder, end de gør i dag. Det skaber nærhed mellem arbejdsmarkederne i de store byer, mens udkantsområderne vil blive endnu mere polariseret, vurderer han.
Hovedstadsområdet er i forvejen den helt store magnet for mange af de godt 221.000 danskere, som hver dag pendler ud af deres region for at tage på arbejde.
Det viser beregninger, som Ugebrevet A4 har foretaget på grundlag af tal fra Danmarks Statistik.