En ørn er blevet beskyldt for at være skyld i, at tusindevis af togpassagerer i forgårs måtte vente i timevis i kulden.
Den skulle have ødelagt en køreledning ved Lillebæltsbroen, så togene ikke kunne køre.
Men nu kan ørnen frikendes for at genere trafikken.
En nærmere undersøgelse af gerningsfuglen viser nemlig, at historien om en ørn er en and. En anden rovfugl er synderen.
- Ved første øjekast vurderede man, at der var tale om en ørn. En fuglekender har dog nu slået fast, at der i virkeligheden er tale om en musvåge, det siger pressemedarbejder ved Bane Danmark, Erik Lorentz Larsen, til Newspaq.
Han kan ikke sige noget om, hvor stor gerningsmusvågen er.
Musvågen ramt sandsynligvis køreledningen så uheldigt, at der skete en kortslutning.
I stedet for tog måtte DSB indsætte busser mellem Fredericia og Middelfart.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.