- Jeg kan godt forstå, at man kan blive frustreret, men det kan aldrig retfærdigøre, at frustrationen går ud over de mennesker, der bare passer deres arbejde.
Sådan siger den 37-årige togfører Mette Hansen i dag til Avisen.dk, efter nye tal fra Danmarks Statistik viser en stigning i sager om vold mod offentligt ansatte.
Togpersonalet hos DSB er ikke blandt de faggrupper, som Danmarks Statistik netop har offentliggjort tal på. Men Mette Hansen ved, hvad hun taler om. Hun har selv haft problemet med vold ubehageligt tæt inde på livet efter to overfald på meget kort tid i starten af 2015.
Togføreren kalder udviklingen for "sørgelig".
- Uanset om det er fængselsbetjente, SOSU-assistenter eller togpersonale, det går ud over, er det sørgeligt, at man ikke kan få lov at passe det job, man nu engang er ansat til. For uanset hvad, er der jo ikke nogen, der gør noget for at genere andre. Vi gør faktisk alle sammen vores bedste. Det er jo ikke fordi, vi står og synes det er fedt, når kunden skal have en kontrolafgift, siger hun.
To overfald på to uger
Avisen.dk fortalte i januar sidste år, hvordan Mette Hansen fik bank af en 15-årig pige, der sammen med sin veninde havde forvildet sig ind på første klasse og forsynet sig med to flasker vand.
På trods af chokket, en flænge i læben og et hævet øje var Mette Hansen kun sygemeldt i en uge, inden hun havde mod på at vende tilbage til jobbet. Men allerede på andendagen efter sin sygemelding ville skæbnen, at en ny passager så sig arrig på hende.
En ung mand, som kørte uden billet, gik "fra nul til hundrede på meget kort tid" og tog nakkegreb på Mette Hansen, da hun ville give ham en kontrolafgift.
- Da jeg bad ham om at se noget ID, hidsede han sig helt vildt op. Jeg nåede aldrig rigtig at opdage, hvad der skete, før han sad med alle fem fingre i nakken på mig, siger hun.
Denne gang måtte Mette Hansen sygemelde sig i to uger.
- Der var jeg i knæ. Jeg havde et par down-perioder, hvor jeg frygtede for, om jeg nogensinde kom ud at køre igen, siger hun.
Føle toget igen
Men Mette Hansen kæmpede sig tilbage. Hun brugte blandt andet tid sammen med en psykolog på at bearbejde vreden. Samtidig kørte hun flere togture i civil for at genvinde følelsen af kontrol, fortæller hun.
På den første korte tur sad hun i et hjørne bare for at "føle toget igen". Senere udfordrede hun sig selv på en længere tur. Sammen med sin mand placerede hun sig midt i en helt fyldt togvogn iført en knaldrød jakke, som tiltrak opmærksomhed.
- Så gik jeg en tur i toget - hele vejen fra den ene ende til den anden, fortæller Mette Hansen og fortsætter:
- Og så stoppede jeg op midt i det hele, så folk kunne kigge på mig. Det var det tætteste, jeg ligesom kunne komme på virkeligheden, uden at være tilbage og stå i uniform.
Arbejdsglæden er større en frygten
Det lykkedes Mette Hansen at genvinde roen, selvom hun følte sig "lidt som Bambi" på de første vagter efter sin sygemelding.
I dag nægter Mette Hansen at lade sig styre af frygten for nye overfald, fortæller hun.
- Hvis jeg hele tiden skulle gå og være bange for at møde en, som bliver sur og vred over, at jeg passer mit arbejde, så ville jeg ikke kunne have mit job. Min glæde og min kærlighed til arbejdet er større end min frygt, siger hun.
Men det er ikke alle, der formår at finde den samme styrke frem, som Mette Hansen. Den 37-årige togfører har oplevet kolleger, der ikke er vendt tilbage til jobbet efter en voldsepisode, fortæller hun.
Tal om det
Skal det lykkes at komme videre efter et overfald på arbejdet, er det vigtigt med åbenhed, vurderer Mette Hansen. Det er en af årsagerne til, at hun har valgt at gå ud med sin historie.
- Det er ikke nogen skam at blive overfaldet. Det er ikke nogen skam at være i knæ og bede om hjælp. Og hvis man selv vælger at være åben om det, kan man måske også være med til at hjælpe sine sine kolleger til at åbne op, siger hun.
Men først og fremmest håber Mette Hansen, at hendes historie kan få potentielle voldsmænd til at tænke sig om en ekstra gang.
- Jeg håber ved at sætte et ansigt på, at der måske bare er én, der lige når at tænke, at vi også har en familie, inden vedkommende lader vreden løbe af med sig. At vi også er mennesker med en hverdag ligesom alle andre, siger hun.