For en ung kvinde fra Kolding blev det hele tilsyneladende for meget onsdag formiddag.
I hvert fald endte en overensstemmelse mellem kvinden og hendes sagsbehandler med, at den 22-årige kvinde slog og sparkede sagsbehandleren. Det skriver Lokalavisen.dk.
Overfaldet foregik i jobcentret, og sagsbehandleren kom ikke seriøst til skade.
Kvinden er nu sigtet for vold, oplyser politiet.
Der har tidligere været flere episoder med borgere, der har reageret voldeligt mod sagsbehandlere. I forbindelse med ændringer og stramninger i reglerne om dagpenge og kontanthjælp har nogle jobcentre endda oprustet sikkerheden af frygt for voldsomme reaktioner fra klienterne.
Der har også været episoder med ledige, der i vrede og afmagt stak ild til deres jobcenter.