Ridepigen Tina Lund har de seneste par uger haft en hemmelig flirt, men hun kan ikke længere holde på hemmeligheden.
Forleden bekræftede hun over for B.T., at hun og den tidligere fodboldspiller Allan Nielsen er begyndt at se noget til hinanden.
"Den er god nok. Allan og jeg - vi dater," siger Tina Lund.
Ved festen efter danseprogrammet Vild med dans i fredags var både Tina Lund og Allan Nielsen dukket op, og de havde svært ved at holde fingrene fra hinanden. I løbet af aftenen blev de også set kysse.
Ifølge eks-fodboldspilleren har de to mødt hinanden gennem en fælles venner og har nu allerede været en sviptur til London. Parret er dog ikke meget for at gå i detaljer om turen eller om deres forhold i det hele taget.
"Vi har været på nogle dates, men hvad vi har lavet, og hvor vi har været, det vil vi gerne holde for os selv," siger Tina Lund.