Smarte kjoler, drømmebryllup og luksusting. Når man ser Tina Lund og Allan Nielsen, kan man nemt tro, at de har masser af penge.
Men faktisk bruger de deres kendisfaktor til at få økonomien til at hænge sammen. De lever et liv i luksus for velvillige sponsorers penge, skriver Se & Hør.
Ridepigen har nemlig haft svært ved at finde folk og virksomheder til at betale for hestesporten, mens Allan Nielsen har en stor gæld.
Sidste år kom det frem, at hans ejendomsselskab havde et underskud på hele 21 millioner kroner, og ifølge BT har hans samlede virksomhedsgæld i 2011 været på over 53,5 millioner kroner.
For at fortsætte den flotte livsstil optræder de derfor i forskellige reklamer, som blandt andet i mormortrusser for Sloggy i Føtex. Og da de blev gift var der i den grad tale om et sponsor-event.
Alt fra vielsesringe til brudekjole og bryllupskage var sponsoreret. Ifølge Se & Hør forsøgte de også at sælge deres bryllup til diverse medier for 75.000 kroner, men ingen bød ind.
Og nu da de venter barn, ser man også ridepigen i reklamer for vente- og ammetøj fra Mamas & Papas. De forstår i den grad at udnytte deres kendisfaktor.
Kilde: Se & Hør