Boligjobordningen er på rekordtid blevet så populær, at regeringen nu vil finde et politisk flertal for at lade den gælde fra 1. januar i år. Det forslag indgår i regeringens udspil til en ny vækstplan, der blev fremlagt tirsdag.
Håndværkerfradraget, som ordningen også kaldes, var ellers oprindeligt et initiativ fra VK-regeringen og blev skrottet af den nuværende S-R-SF-regering. Men nu er ordningen altså at finde i vækstplanen, der skal skabe job og forbedre konkurrenceevnen.
- Danskerne kender boligjobordningen. Derfor får den en hurtig virkning til gavn for lokale håndværkere og små servicevirksomheder, som kan ansætte flere, siger SF's politiske ordfører, Jesper Petersen.
- Der er også mange danskere, som med boligjobordningen får mulighed for at lave for eksempel energiforbedringer i deres boliger, tilføjer han.
I regeringens udspil til en vækstplan står der, at ordningen videreføres i 2013 og 2014.
Så sent som i januar var meldingen fra regeringen ellers, at boligjobordningen ikke var den bedste måde at bruge penge på for at sikre konkurrenceevnen, men nu er den blevet hevet op af skuffen og indgår i regeringens vækstplan med henblik på netop det.
- Det er et godt redskab i en situation, hvor de økonomiske konjunkturer stadig vender den tunge ende nedad. Vækstplanen handler om, hvordan vi fra politisk hold kan medvirke til at sikre flere danske arbejdspladser, siger Jesper Petersen.
En genindførsel af ordningen vil kræve en ændring i lovgivningen, men med både Venstre og Konservative som fortalere synes flertallet på plads.
Genindføres ordningen, vil den få effekt bagudrettet, således at dem, der har fået udført istandsættelser i hjemmet siden januar, kan få tilbagebetalt op til 15.000 kroner årligt per person over 18 år i hjemmet.
- Regeringen skal selvfølgelig finde et flertal for forslaget. Men intentionen er som sagt, at det kommer til at virke allerede fra 1. januar i år. Det, tror jeg ikke, bliver et problem, siger den politiske ordfører.
/ritzau/