- Vi skal samle brænde og ikke hælde benzin på bålet.
Sådan lød det tirsdag formiddag fra finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han understregede, at regeringen med sit finanslovsforslag kommer med langsigtede løsninger for de økonomiske udfordringer.
Forinden havde den tidligere spejder beskrevet dansk økonomi som et bål, der har brændt lystigt, og nu brænder det knapt så lystig.
- De højeste flammer er forsvundet, og det er nu, vi skal finde ud af, om vi lægge os ned og puste til de sidste gløder - eller om vi gøre det fornuftige og gå i skoven og hente brænde, sagde Lars Løkke Rasmussen.
En af de måder, som regeringen vil forsøge at komme de økonomiske udfordringer til livs, er blandt andet ved hjælp af skattenedsættelser og en omdiskuteret genindførelse af den såkaldte SP-ordning, der er en tvungen pensionsopsparing for alle på arbejdsmarkedet.
SP-ordningen er et dårligt redskab
Tidligere overvismand for Det Økonomiske Råd og professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen, mener, at regeringens forslag til en finanslov for 2009 rummer modsatrettede signaler til befolkningen.
Lige nu står vi over for en afmatning i økonomien, siger han.
- Den stramning, der kommer, hvor man forsøger at dæmpe det private forbrug, kommer nok lidt for sent, siger Torben M. Andersen.
- Plus, at der er zigzag i finanslovsforslaget på grund af, at der på den ene side er skattelettelser, men den anden skal vi tvinges til at sparre op.
Han mener ikke, at den planlagte SP-opsparring er ikke et sikkert instrument i forhold til at få dæmpet privat forbruget, da man kan omgå det.
- Man kan forestille sig en velstillet person, som har planlagt at spare meget op til sin pension. Det, at han skal spare op i forbindelse med den tvungne opsparing, gør, at han blot vil sparre mindre op i den frie pensionsopsparing, forklarer Torben M. Andersen.
- Derfor er SP-ordningen ikke et effektivt middel til at begrænse hans forbrug. Han flytter blot fra en opsparingsform til en anden, siger Torben M. Andersen og tilføjer:
- Mit syn er, at pensionsordninger er noget, man skal planlægge ud egne behov - ikke noget man skal bruge til at føre konjunkturpolitik med.