»S er i front på klimaområdet – V halser bagefter.«

Sådan har det gang på gang lydt i tv-debatter, når S-formand Helle Thorning-Schmidt har angrebet statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

Men den socialdemokratiske spidskandidat satte nærmest sit eget klimaengagement på vågeblus i ti år mellem 1995 og 2005.

Det er i hvert fald det billede, som flere politikere tæt på Thorning tegner af hendes prioriteringer gennem årene.

Hverken tiden i EU-parlamentet mellem 1999 og 2004 eller i den mellemliggende valgkamp om en plads i Folketinget i 2002 var præget af tanker om klimaforandringerne.

»Det var nok ikke det, der fyldte mest hos hende,« siger Junibevægelsens medlem af EU-parlamentet og daværende kollega med Thorning, Jens Peter Bonde.

Han tilføjer, at det også var meget naturligt, eftersom Thorning i kraft af sine ordførerskaber gik mere op i børns rettigheder og arbejdsmiljøet.

Klima fyldte ikke

Billedet bekræftes af EU-parlamentariker Karin Riis-Jørgensen (V).

»Jeg har aldrig oplevet hende som en talsmand for klimaet. Hun var engageret i meget, men ikke specielt i den globale opvarmning« siger hun og tilføjer, at det også kunne hænge sammen med, at forskerne var mere uenige om grunden til opvarmningen før 2000.

Men heller ikke i 2002, da Thorning for første gang stillede op til Folketinget mod sin partifælle Lars Weiss, stod der klima på dagsordenen.

»Lad mig sige det sådan, at det nok ikke var det, der fyldte mest,« siger Lars Weiss.

Det begyndte ellers godt for Thorning-Schmidt og klimaet, husker daværende S-medlem af EU-parlamentet, Freddy Blak.

»I begyndelsen af sin tid som sekretariatsleder i for S i EU, var hun meget optaget af isbjørne og skader, de fik som følge af den globale opvarmning,« siger Freddy Blak.

Ikke så rabiat som Fogh

Men det store billede af Thorning-Schmidt handler ikke særligt meget om klima, bekræfter Greenpeace klimamedarbejder Tarjei Halland, der har fulgt området i en årrække.

»Helle har ikke været lige så rabiat en tilhænger af Bjørn Lomborg som Fogh, men hun har heller ikke været specielt fokuseret på klimaet, før hun blev valgt til S-formand.«

Interessen begyndte faktisk først i tiden omkring Thorning-Schmidts valg som formand for S i 2005 – selvom det langt fra var en socialdemokratisk mærkesag under valgkampen mellem Mogens Lykketoft og Fogh i 2005, husker SF s Anne Grete Holmsgaard.

Og selvom der i dag næppe er tvivl om, at klimaforandringerne står som en af de tre største udfordringer for S – mindst 45 procent af vores enerigforsyning skal i 2025 komme fra vedvarende energi, lyder oplægget – kan man måske stadig undre sig lidt, hvis man kaster et blik på Thornings CV på Socialdemokraternes hjemmeside.

Her er ordet klima ikke nævnt en eneste gang.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Thorning-Schmidt.