De ankom i dyre biler til et labert landsted uden for London. Det var midt i november 2005, og de fire groomede mænd var på vej til at breake en stor nyhed. Spørgsmålet var, hvor stor den skulle være. Opsigtvækkende eller fænomenal? De velhavende mænd sidst i deres 30 ere søgte svaret på det labre landsted ...

En efter en slentrede Gary Barlow, Mark Owen, Howard Donald og Jason Orange ind i det prægtige rum med den knitrende pejs. De var ikke alene, thi kameraerne fra et større tv-netværk forevigede seancen, hvor fire femtedele af Europas største boyband siden The Beatles skulle snakke ud om fortiden.

Men Take Thats sidste originale medlem dukkede ikke op. Robbie Williams sendte i stedet en videohilsen, hvor han – venligere end længe, trods alt – begravede de øvrige medlemmers drøm om et helt, genforenet Take That.

Den diminuerede kvintet, som opløste sig selv i 1996, skulle stykkes sammen til en kvartet. Og chancen for succes var betragteligt mindre, end hvis verdensstjernen Robbie Williams havde taget turen med ned ad mindernes boulevard. Det vidste de.

Rekord-comeback

Fredag, lørdag og søndag indtager Take That så Aalborg og København, og det er sikkert at fastslå, at de fire gutter fra Manchester ikke nødvendigvis behøver udbryderen.

Boybandets comeback har sådan set været fænomenalt. Godt hjulpet på vej af hittet Patience nappede albummet Beautiful World – blot nummer fire i det hele – således en række rekorder. I Storbritannien solgte pladen, der var blevet til med sangskrivningsbidrag fra alle medlemmerne, forbløffende halvanden millioner eksemplarer. Og for første gang i historien toppede den samme kunstner fem hitlister på én gang, nemlig dem for fleste solgte album, singler og dvd er samt mest downloadede album og singler.

For en måned siden dansede, jokede, charmede og sang Take That så ud på en gigantisk verdensturné, som har høstet mere end pæne anmeldelser. De kan faktisk underholde, og de ligner faktisk en flok, der nyder at være tilbage, når de lirer blandingen af greatest hits og nye numre af for de moderat mindre skrigende (pige)masser.

Samme erkendelse kom Nyhedsavisens udsendte til ved premieren i nordirske Belfast. Men hvorfor dette spektakulære comeback?

På egne hænder

Der er sikkert mange grunde. En af dem er, at Take That var first movers – altså det første britiske boyband i en bølge, der senere bød på navne som East-17, Boyzone, Blue og irske Westlife. Take That slåssede sejt for anerkendelsen, og inden gennembruddet måtte vokalgruppen grueligt mange diskoteks-job igennem iklædt en temmelig spartansk og gummiagtig beklædning, der mest af alt henvendte sig til et homoerotisk publikum.

Det spiller givetvis også ind, at de oprindeligt sammenbragte medlemmer emmede af personlighed. Vel var det manageren Nigel Martin Smith, der samlede de fem, men de rummede hver især personlighed, ligesom de i forsanger Gary Barlow havde en lille Elton John i svøb. Og en gavflab af kaliber i den – syntes han selv – oversete Robbie Williams.

Som Take That eksploderede op gennem den første halvdel af 1990 erne og blev popfænomenet over dem alle på denne side Atlanten, skævvred magtforholdet sig endnu mere mellem de to modsætninger. Den private, men ærgerrige Barlow, og partyaben Robbie, som ikke kunne dresseres, men ønskede anerkendelse mere end noget andet. Den kulminerede med Robbie Williams berømte exit i 1995, hvor der blev oprettet kriselinjer til chokerede teenagepiger kloden rundt. Og endte med de fire resterende medlemmers exit i 1996, da de var mætte af festen med alt, hvad den indebar af tilfældig sex, stoffer og lidt for kalkulerede ørehængere.

Mere end 12 år efter deres seneste besøg i Danmark er de fire Take That-medlemmer, der ikke kunne klare sig på egen hånd, så tilbage. Og for første gang behøver de ikke længere at spejde efter Robbie Williams. Måske skulle han holde lidt øje med de gamle venner i stedet.

Take That spiller i Aalborg fredag og lørdag, søndag i København. Der er stadig billetter til de to sidstnævnte koncerter.