Aktiveringssystemet hjælper ikke ledige i job. Så klar er meldingen fra knap syv ud af 10 kommuner.
Det viser en rundspørge, som Avisen.dk har lavet blandt formændene for kommunernes beskæftigelsesudvalg.
Her svarer 67 procent af de adspurgte, at det såkaldte refusionssystem mellem kommuner og stat slet ikke eller i mindre grad virker fremmende for at få flere ledige i job. 59 kommuner - herunder nogle af landets største - ud af landets 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen
Kommuner spekulerer
Systemet, hvor kommunen får dækket nogle af udgifter til at hjælpe sine arbejdsløse, får kommunerne til at spekulere i, hvad der bedst betaler sig for kommunekassen, frem for hvad der er mest hensigtsmæssigt for den enkelte ledige.
”Vi er jo mildest talt pressede på økonomien, og derfor er vi nødt til at kigge på, hvordan vi får refusionen hjem, i forhold til hvad vi sætter i værk. Det har været refusionsordningerne, der har styret det hele,” siger formand for Beskæftigelsesudvalget i Horsens Kommune, Bjarne Sørensen (SF).
Lægger bånd på kommunerne
Det er bestemt ikke kun i Horsens Kommune, man indretter sig efter satserne, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Michael Svarer.
”Det er klart, at det lægger nogle bånd på, hvordan kommunerne agerer. De bliver pålagt nogle incitamenter til at vælge nogle bestemte redskaber, men det er måske ikke altid de redskaber, de vurderer, er de bedste i forhold til de enkelte ledige,” siger han.
Det kender man til i Esbjerg.[pagebreak]
Lokalpolitikere: Vi gør, hvad der bedst betaler sig
Her er der de seneste år forsvundet en del ufaglærte jobs, og formand for Arbejdsmarkedsudvalget, Henrik Vallø (V), så derfor gerne, at der kunne satses mere på efteruddannelse af de ledige.
Men det giver kun den lave grad af refusion, og det får kommunen til at holde igen.
“Det er galt, at man bliver nødt til at tænke på den måde, og sådan hænger det ikke sammen i min verden, hvis man gerne vil have folk ud i jobs,” siger Henrik Vallø.
"Giv os friere hænder!”
Både Henrik Vallø fra Esbjerg og Bjarne Sørensen fra Horsens så gerne, at kommunerne fik mere selvbestemmelse til at indrette indsatsen.
“Vi har den lokale indsigt, som man ikke har fra Folketingets side. Det er jo ikke sikkert at to kommuner, selvom de har lige mange arbejdsløse, at de har de samme udfordringer,” siger Henrik Vallø.
Bjarne Sørensen er enig.
“Der er jo slet ikke mulighed for at føre politik på det her område. Man har jo bare skulle være et gummistempel for regeringen som kommune, og det har været ulideligt. Derfor håber at der begynder at blæse andre vinde,” siger Bjarne Sørensen.
Bliver ændret i år
Regeringen har længe bebudet, at aktiveringssystemet skal reformeres.
Ifølge formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, Lennart Damsbo-Andersen (S) vil det ske i år.
Lige nu kommer blandt andre kommuner og arbejdsmarkedets parter med forslag til, hvordan tingene kan ændres.
"Hvis man er ledig, skal man kunne bruge mere af tiden på at blive opkvalificeret, og aktiveringen skal være målrettet, så den rent faktisk gør, at man kommer tættere på at få et job," siger Lennart Damsbo Andersen.
Han fortænker ikke kommunerne i at handle som de gør, fordi det nuværende system ifølge ham 'ikke fugerer som det skal'.
Avisen.dk har spurgt formændene i kommunernes beskæftigelsesudvalg:
"I hvilken grad mener du, at refusionssystemet mellem stat og kommune virker fremmende for at få flere i arbejde?"
Slet ikke: 27 procent
I mindre grad: 41 procent.
I nogen grad: 20 procent.
I høj grad: 10 procent.
I meget høj grad: 0 procent.
Ved ikke/vil ikke svare 2 procent.
(59 ud af 98 kommuner har deltaget i undersøgelsen)