Kuglestødere og folkesocialister har lagt arm om, hvor fattige kontanthjælpsmodtagere er - og bør være.
Beskæftigelsesministeren prøver ihærdigt at vende kurven for unge førtidspensionister.
Og både den nye og gamle regering har svoret at nedbringe antallet af danskere på offentlig forsørgelse.
Alt imens er der 7.800 flere danskere, der er blevet parkeret på passiv kontanthjælp.
Det betyder, at antallet af kontanthjælpsmodtagere, der hverken skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller deltage i nogen form for aktivering, nu har rundet 100.000 personer.
Professor i socialret Kirsten Ketscher vurderer, at den stigende mængde passive kontanthjælpsmodtagere er udtryk for, at kommunerne er blevet hurtigere til at lukke for sygedagpenge, mens de samtidig holder igen med førtidspensioner.
"Tidligere blev folk sendt direkte fra sygedagpenge på førtidspension, men i dag skal de altså en tur omkring kontanthjælpssystemet, selv om de fleste ikke har en jordisk chance for at få en varig tilknytning til arbejdsmarkedet," siger hun.
Overordnet lyder budskabet i den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, at antallet af danskere på offentlig forsørgelse er faldet fra første kvartal 2011 til første kvartal 2012.
Det skyldes især et fald i antallet af barselsdagpenge samt færre efterlønsmodtagere.
Men i samme periode er der sket en stigning i antallet af passive kontanthjælpmodtagere på 11 procent.
Førtidspensionister forsvinder ikke
Nye tal fra Ankestyrelsen bekræfter, at flere personer får afslag på førtidspension.
I 2010 fik ni procent af ansøgerne afslag, mens 14 procent fik nej til den permanente overførselsindkomst i første kvartal 2012.
Udviklingen er "ikke særlig smigrende for hverken den nye eller den gamle regering", mener Kirsten Ketscher.
"Kommunernes adfærd afspejler jo en national politisk målsætning om at sende færre på passiv forsørgelse. Men folk skyder sig jo ikke en kugle for panden, når de ikke får førtidspension. De ender blot på en anden form for passiv forsørgelse," siger hun.
Den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik viser samtidig, at stigningen i antallet af passive kontanthjælpsmodtagere fra 2011 til 2012 er nærmest identisk med faldet i antallet af sygedagpengemodtagere.
Arbejdsmarkedsforsker Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet vurderer, at kommunerne er blevet mere tilbageholdende med at forlænge sygedagpengeperioden ud over de 12 måneder, som borgere er berettiget til.
"Kommunerne har mulighed for at forlænge sygedagpengeperioden med et halvt år. Gør de ikke det, ender borgeren på kontanthjælp, hvis ikke de er i a-kasse eller er i stand til at komme tilbage på arbejde," forklarer han.
Kirsten Ketschers forklaring er mindre dimplomatisk.
"Der hersker slet ingen tvivl om, at kommunerne har skruet bissen rigtig meget på i forhold til sygedagpenge. Når det samtidig bliver sværere at få førtidspension, ender flere på passiv kontanthjælp," siger hun.