Først kom publikumsmagneten ’Den eneste ene’ fra 1999, der hev knap 900.000 mennesker i biografen og dermed var blandt de fem mest sete danske film.

Senere frydede anmelderne sig over Brødre , og i 2006 fik Bier igen massiv succes med Efter Brylluppet med Mads Mikkelsen og Sidse Babett Knudsen i de bærende roller.

Susanne Bier har med andre ord markeret sig som et af dansk films bedste kort. Sidste år rykkede hun til USA for at instruere filmen ’Things We Lost In The Fire’, der er produceret af produktionsselskabet DreamWorks for et budget på 17 millioner dollars.

Med et filmhold på 150 mennesker og stjerneskuespillere som Halle Berry og Benicio Del Toro i hovedrollerne var der god grund til at få mere end blot sommerfugle i maven.

Men den 47-årige instruktør havde benene solidt plantet i Hollywoods stjernestøv. Det var ikke det enorme filmhold, eller de store navne på filmplakaten, der gjorde hende angst.

»Det er sgu en ret god ballast at være dansk. For man er ikke opdraget med respekt for hierarki, og jeg var ikke nervøs, fordi Halle Berry for eksempel har vundet en Oscar. Det var jeg faktisk ligeglad med. Og det, tror jeg, er ret sundt i sådan en sammenhæng,« siger hun med et smil.

Grundlæggende angst

Det er ikke, fordi Susanne Bier ikke kender til nervøsitet.

Angsten for ikke at gøre det godt nok har altid været en del af hendes arbejde. Faktisk er det den, der driver hende frem.

»Jeg har sådan en grundlæggende angst om, hvordan jeg nu skal klare tingene. Og den eneste måde, jeg kan få angsten forløst på, er ved at gøre det. Jeg kan blive ekstremt overvældet følelsesmæssigt af en situation, som man ikke behøver at blive berørt af som for eksempel at få en parkeringsbøde. Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at være lidt mere ligeglad,« siger Susanne Bier.

Alligevel fungerer angsten som en slags drivkraft, der holder hende til ilden.

»Jeg er meget lidenskabelig omkring mange ting, som for eksempel at min vandhane er gået i stykker. Og det er meget opslidende. Men angsten betyder også, at jeg ikke bliver for lemfældig med det, jeg laver. Jeg skal først være bekymret, hvis ikke den fornemmelse i maven er der. For jeg bruger den energi kreativt til at lave følelser på film.«

Det skal være ægte

I ’Things We Lost In The Fire’ spiller Halle Berry enken Audrey, der inviterer sin afdøde mands ven (Benicio Del Toro), der er narkoman, til at bo hos sig.

Filmen skildrer store følelser som afsavn, kærlighed og sorg, og autenciteten er altafgørende for Susanne Bier. Derfor arbejder hun med at få skuespillerne til at tro hundrede procent på den virkelighed, de skildrer.

»Det handler om, at karaktererne skal føle, at deres situation er sandfærdig. Skuespillerne skal tro på, at det virkelig er sådan, det er,« understreger Susanne Bier.

Som eksempel nævner hun en scene i filmen, hvor Benicio Del Toro spørger Halle Berry, hvorfor hun lader ham, en narkoman, bo i sit hus efter sin mands død. Til det svarer hun følelseskoldt:

»Det ved jeg ikke. Det skulle have været dig, der var død.«

»Det er jo en meget hård ting at sige til et andet menneske. Men samtidig siger Halle Berrys karakter det på en hudløs ærlig måde, så man godt kan forstå hende,« siger Susanne Bier.

Den positive mulighed

Flere af Susanne Biers film kredser om samme tema: den menneskelige tragedie, der griber ind og ændrer livet radikalt. Men historien om, at man kommer stærkere ud af svære tider, er ikke blot et tema i Susanne Biers film. Det er også hendes grundlæggende livssyn.

»Det er ikke, fordi jeg besværger det ulykkelige. ’Things We Lost In The Fire’ handler mere om det håb, der kommer efter chokket, end om selve chokket. Men jeg insisterer på en positiv mulighed der, hvor livet ser allermest sort ud. Jeg tror på, at man skal omfatte alle tilværelsens sider – også de ulykkelige.«