Selskaber og enkeltmandsvirksomheder, der skylder penge til det offentlige, er siden april 2016 blevet mødt med krav fra Gældsstyrelsen, der enten har foretaget et udlæg eller en konkursbegæring.
Som resultat heraf er statens indtægt fra opkrævning af gæld fra virksomheder næsten tredoblet på to år - fra 850 millioner kroner i 2016 til 2,5 milliarder kroner i 2018. Det oplyser Gældsstyrelsen.
Den mere aggressive tilgang, der af Gældsstyrelsen kaldes en indsats, har omfattet selskaber med en gæld på over 150.000 kroner samt enkeltmandsvirksomheder med gæld på over en halv million kroner.
Indsatsen dækker over, at Gældsstyrelsen iværksætter afdragsordninger eller foretager udlæg i virksomhedernes værdier for at indkræve det offentliges gæld.
Når styrelsen foretager et udlæg, betyder det, at selskabets værdi kan blive tvangssolgt, så det offentlige kan få sine penge.
I 2018 gav den del af indsatsen cirka halvanden milliard kroner.
Hvis selskaberne har vist sig ikke at have tilstrækkeligt med værdier, har Gældsstyrelsen begæret selskabet konkurs.
Det har kastet yderligere cirka en milliard kroner af sig. I alt har styrelsen begæret 1735 selskaber konkurs.
Gældsstyrelsen oplyser, at det ikke er muligt at fortælle, hvor meget det offentlige har måttet ned- eller afskrive på tilgodehavender som følge af denne indsats.
Ifølge styrelsen er de voksende indtægter et resultat af, at flere selskaber betaler deres gæld, når Gældsstyrelsen kommer med sine krav.
Derudover mener Gældsstyrelsen, at den kommer ny gæld i forkøbet ved at komme hurtigere med sine krav.
- Det kan virke som en hård fremgangsmåde, når vi begærer en virksomhed konkurs eller foretager udlæg, siger direktør i Gældsstyrelsen Lars Nordahl Lemvigh.
- Men i sidste ende er det også i virksomhedernes interesse, at vi hjælper med at få gælden betalt.
Gældsstyrelsens arbejde med selskabers gæld til det offentlige er en del af "oprydningen" efter det fejlslagne it-system for inddrivelse af gæld, EFI.
/ritzau/