’Menneske uden hund’. Håkan Nesser.
Oversat af Jan Mølgaard. 457 s. 299 kr. Modtryk. Netop udkommet
Håkan Nesser er ikke uden grund en af Nordens bedst sælgende krimiforfattere, og nu har han leveret endnu en grund: vicekriminalkommissær Gunnar Barbarotti.
Barbarotti er hovedfiguren i Nessers nye krimi ’Menneske uden hund,’ der sidste år blev en tordnende succes i hjemlandet Sverige.
Romanen foregår i den svenske småby Kymlinge, hvor det nypensionerede lærerægtepar Karl-Erik og Rosemaria Hermansson gør klar til familiebesøg og to runde fødselsdage. Idyllen er fraværende fra første side, hvor den tidligere håndarbejds- og tysklærer Rosemaria efter en natligt drøm overvejer om hun både skal dræbe manden og begå selvmord, eller om det er bedre kun at gøre den ene af delene - og i givet fald hvilken.
Tonen er humoristisk, så tårerne ind i mellem sprøjter, og sproget så sprødt som næsten kun vellykkede oversættelser fra Jan Mølgaards hånd kan gøre dem. Person- og miljøskildringerne er på Nessersk vis sprællevende og viser, at han kan langt mere end ’blot’ skrive en klassisk spændingshistorie.
Dramaet er ikke et ægteskabeligt mord, men bevæger sig i andre retninger, efter at vi har mødt børn og børnebørn til den selvtilfredse Karl-Erik og den ulykkelige Rosemaria. Her er flinkedatteren Ebba, den umulige søn, Robert, der efter uheldig optræden i et realityshow får tilnavnet onani-Robert, og et barnebarn, der tror han er bøsse – der er had, kærlighed og misundelse som i enhver ordentlig middelklassefamilie.
Sørgmunter detektiv
Fra tv-krimier kender man tricket med at bruge et par minutter på at introducere en kreds af personer, inden forbrydelserne sker, sådan at seeren selv kan gætte med på intrigen. Et par minutter. Håkan Nesser vover langt mere og giver den hele armen:
Der går ikke færre end 162 sider, før den nye detektiv overhovedet introduceres. Og da han, politimanden Barbarotti, kommer på banen, sker det over tre-fire velturnerede sider, der afslører, hvor god en forfatter Nesser er. På et øjeblik får man sympati for figuren og kommer ind under huden på ham med få men veltegnede karaktertræk. En sørgmunter detektivfigur, der er i gang med et 10-årigt testforløb, som skal afsløre om Gud eksisterer (Gud er bagud 0-3 på point) - og det er jublende morsomt beskrevet.
Håkan Nessers forfatterskab behøver ingen yderligere anprisning, men skulle der være læsere, der bekymrer sig over udsigten til en ny detektiv, er der kun et at sige: For Nesser-fans indtræffer juleaften tidligt i år.
Køb den bog.