Det er så godt som umuligt at besejre de norske langrendskvinder i 4 x 5 kilometer stafet.
I torsdagens VM-løb i finske Lahti i disciplinen var nordmændene atter overlegne, da man satte ny rekord for den største stafetsejr ved et VM i moderne tid.
61,6 sekunder havde nordmændene ned til Sverige, som spurtede sig til sølv foran Finland.
Maiken Caspersen Falla, Heidi Weng, Astrid Uhrenholdt Jacobsen og Marit Bjørgen stod bag den norske triumf.
Det var samtidig Norges VM-guldmedalje nummer 100 på tværs af køn og discipliner i langrend, skriver det norske nyhedsbureau NTB.
Den suveræne norske kvartet er vant til at vinde. I mere end syv har holdet ikke tabt ved enten VM eller i de mange World Cup-afdelinger. Det seneste "nederlag" var en andenplads under en World Cup-afdeling i november 2009.
/ritzau/