Af Lasse Lavrsen - lala@avisen.dk
En niårig irakisk dreng, der holdes til fange i Abu Graib-fængslet, fordi amerikanske soldater mener, han er farlig. En tidligere vicepræsident der kæmper for at ændre miljøpolitikken. Og countrysangerinder, der trues til at holde mund efter offentligt at have kritiseret Præsident Bush. Det er nogle af de roller årets Oscar-finalister i dokumentargenren bygger deres fortællinger op omkring.
»Det her bliver året med de vrede dokumentarister, der vil tage Amerika tilbage,« siger Sheila Nevins, der er præsident for HBO Documentary Films – USA s største producent af dokumentarfilm.
Holdning med humor
15 film er med i Oscar-opløbet. Alle er de stærkt kritiske over for den amerikanske regering, og det forsøger de ikke engang at skjule. Med emner som racisme, ytringsfrihed, religion, global opvarmning og i høj grad krigen i Irak går de direkte i kødet på den amerikanske dobbeltmoral. Ikke noget med fluen på væggen eller objektiv oplysning. Det er stærkt advokerende og frem for alt stærkt underholdende.
Det er tendenser i dokumentarfilmen, der har været under udvikling i de senere år. Anført af dokumentarister som Michael Moore har genren gennemgået en radikal forandring. I forhold til tidligere tiders opbyggelige fortællinger, grænsende til decideret undervisning, har filmene i dag fået et langt mere politisk og samtidig underholdende skær. Med spillefilmenes virkemidler og i særdeleshed humor har man taget dokumentaren ud af undervisningslokalet og ind i de store biografer.
»Ufatteligt mange mennesker har været inde at se disse film, der er blevet kolossale kommercielle succeser,« siger dokumentarspecialist, anmelder og dokumentarist Lars Movin:
»Det hænger hovedsageligt sammen med, at man kan tillade sig at være så skamløst underholdende. Det er jo lykkedes nogle af de bedste dokumentarister i denne genre at få folk til at føle sig underholdt og oplyst på samme tid.« Samtidig har mange af filmene et klart politisk ståsted.
Politisk redskab
»Det er en tydelig tendens, at dokumentarfilm bliver mere politiske. Og det har jo vist sig som et glimrende politisk redskab. Tænk på, hvad film som Den ubekvemme sandhed om Al Gores kamp for global opvarmning har gjort ved de millioner af amerikanere, der så filmen.« siger Lars Movin og peger på, at vi også herhjemme har set tendensen med film som Kristoffer Guldbrandsens Den hemmelige krig om Danmarks behandling af fanger i Afghanistan
Hollywood har fulgt trop
Der har vist sig at være et stort marked for de politiske film. Eksempelvis Good Nigth And Good Luck om 60 ermes kommunistparanoia, der ikke kan ses som andet end en kommentar til Bush s kamp mod terror, Syriana om USA s korrumperede engagement i oliestaterne og senest filmen Blood Diamants , som er en stærkt kritisk kommentar til en skruppelløs diamantbranche, der finansierer afrikanske borgerkrige. Derfor overrasker det ikke Lars Movin, at de 15 politisk kontroversielle film er udvalgt til årets Oscar.
»Hvis komiteen skal afspejle, hvad der sker i genren, så bliver de nødt til at tage de her film ind,« siger han og tilføjer.
»Men det var uventet, at denne type film ville blive set af så mange mennesker.«