Skal Danmark allerede fra næste år have færre soldater i den livsfarlige Helmandprovins i Afghanistan?
Det spørgsmål vil regeringen og partierne bag Danmarks deltagelse i Afghanistankrigen vurdere i løbet af efteråret. Det fremgår af den nye plan for krigsindsatsen som regeringen offentliggør i dag efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn, skriver Politiken.
I indledningen til den nye plan står blandt andet, at der i løbet af 2010 skal banes vej for 'en mere tilbagetrukket, støttende rolle og en reduktion af det danske styrkebidrag'. En vej, hvor træning af afghanske soldater i Helmand, skal være byggeklodserne.
Partierne bag planen vil endnu ikke kommentere på detaljer, men Mogens Lykketoft (S) siger til avisen, at han forventer, at der kommer en egentlig tidsplan for tilbagetrækningen allerede i efteråret.
Netop Socialdemokraterne har sammen med de radikale har tidligere været ude med et krav om en exitstrategi, men de konservatives forsvarsordføre Helge Adam Møller afviser, at den nye plan er et knæfald for oppositions krav.
"Den langsigtede strategi har hele tiden været, at vi skulle ud af Afghanistan, men vi har også hele tiden sagt, at opgaven skal løsses," siger Helge Adam Møller til avisen.
Men ifølge Forsvarsakademiets afghanistanekspert Peter Dahl Thruelsen er det yderst tvivlsomt, at der sker så store fremskridt i Helmandprovinsen inden næste år, så man kan sige, at opgaven er løst.
"Hvis vi trækker et antal soldater ud, så bliver det af politiske grunde - ikke militære. Det kan sagtens være, at de afghanske soldater bliver gode nok til at løse væsentlige dele af vores opgaver allerede næste år. Men det er ikke realistisk, at det afghanske politi kommer til at fungere på så kort tid, og politiet er afgørende for, at det hele kan lykkes," siger han til avisen.
Det er derfor en politisk beslutning, og ikke den militære faglighed, der afgør den danske indsats i Helmand næste år, vurdere Peter Dahl Thruelsen.