Det var tidligt om morgenen, og både Bodil Jørgensen og Søs Egelind havde spillet revy i Tivoli aftenen før. Så de var søvndrukne, da de mødte op til optagelse af den nye Far til Fire film ved Vadehavet.
"Så stiller man sig altså ikke på bagbenene," siger Søs Egelind.
De skulle begge nå tilbage til København for at spille i Tivoli samme aften, så de var pressede.
"Så er det sgu bare med at få – ja undskyld udtrykket – lortet overstået. Og så gør man jo, hvad man kan, for at nå tingene," siger hun.
Der var derfor ingen, der sagde fra, da Bodil Jørgensen og Kurt Ravn blev bedt om - uden nogen sikkerhedsforanstaltninger - at køre op ad et stejlt dige på en gammel traktor.
Da traktoren nåede toppen af diget, begyndte den at glide baglæns, og Bodil Jørgensen faldt af.
Slaget fra den 2,4 ton tunge traktor brækkede alle hendes ribben, begge hendes kraveben og hendes hofte. Lungerne var tæt på at kollapse, og hun blødte fra både nyre og lever.
Bodils ulykke var en øjenåbner
Søs Egelind betragter det som et under, at Bodil Jørgensen overlevede ulykken, der har været en øjenåbner for mange skuespillere.
"Jeg tror, vi vil tænke os om næste gang, om tingene nu er prøvet godt nok igennem, og om vi er sikret tilstrækkeligt," siger hun.
Søs Egelind oplever, lige som mange andre i filmbranchen, at det er blevet farligere at gå på arbejde.
Læs også: Efter Bodil Jørgensen-ulykke: Filmfolk lever livet farligt
Det skyldes blandt andet, at der nogle gange bliver slækket på sikkerheden på grund af tidspresset.
"Det blev der i det her tilfælde, og det må bare ikke ske," siger hun.
'Vi er for flinke'
Skuespillerne må blive bedre til at stille spørgsmålstegn ved sikkerheden, mener hun. Og det er ellers ikke noget, der ligger til dem.
"Vi er for flinke, for vi vil jo det bedste for produktionen. Så det er et spørgsmål om, at vi skal lære at sige fra," siger skuespilleren, der har været 30 år i faget og ikke selv er bange for at tage bladet fra munden.
"Men det kan man ikke forvente af en ny, ung skuespiller, der lige er kommet med i sin første spillefilm," mener hun.
Derfor efterlyser hun en mere åben debat om, hvornår man som skuespiller skal sige fra.
"Det kan jo ikke nytte noget, at det skal være livsfarligt at gå på arbejde," siger hun.