Kære Irina Olsen (og TV 2’s presseafdeling),
Fredag morgen vågnede jeg til en besked fra en ven om, at jeg nok skulle forvente en snarlig shitstorm. Årsagen var, at du, Irina, havde læst min gennemgang af første afsnit af TV 2’s realityprogram ’Spillet’, hvor du har en væsentlig rolle, og lagt en lidet flatterende tekst om mig ud på Instagram og Facebook.
Du var vred over, at jeg – i dine øjne – gjorde grin med dine bryster, din etnicitet, kaldte folk for ludere og hånede reality-genren. Eller, jeg ved egentlig ikke, hvor vred du i virkeligheden selv var, men nogle af dine følgere … uha, de var gale. De ville melde mig til politiet og alt muligt.
Op ad formiddagen meldte TV 2’s presseafdeling sig så også på banen. De sendte en e-mail til avisen.dk og brokkede sig. I endnu vredere toner end dig. Det var noget med, at de ikke mente, at ”unge kvinder” skulle udsættes for den slags skriverier, bare fordi de var i fjernsynet, og noget med, at jeg ikke måtte trække tråde til krigen i Ukraine i min anmeldelse.
De bad om at få anmeldelsen fjernet. Ja, jeg ved ikke, om de regner med, de laver stats-tv i Nordkorea eller sådan noget, men det var altså det, de skrev.
Min redaktør på avisen.dk er en hårdt prøvet mand. Ikke mindst på grund af mig. Han har derfor bedt mig skrive dette åbne brev og forklare både dig, dine følgere og TV 2 lidt om pressefrihed, magtkritik, satire og den slags. Om, hvorfor jeg skrev, som jeg gjorde, og hvordan, jeg sover om natten (ret godt, tak). Hør her:
Jeg opremser i min tekst fra torsdag, hvem der er med i udsendelsen, og hvad jeg for nemhedens skyld vil kalde dem fremadrettet, og skriver så: ”Den velproportionerede influencer og iværksætter Irina Babenko er også med, og hende kalder vi alt, der kan associeres med hendes indbydende figur.” Det, og de efterfølgende øgenavne, er faktisk en ret positiv kommentar om dit udseende. Jeg kunne have gjort det samme med f.eks. en mand med meget store muskler eller et andet positivt, kropsligt karakteristika. Der er absolut ingen steder, dine brysters størrelse er omtalt negativt, tværtimod. Og ja, jeg kunne selvfølgelig godt helt have undladt at kommentere den slags, men nu er det jo ikke et radio-program, du medvirker i. Hvilket du jo også selv er bevidst om.
Jeg gør ikke grin med din etnicitet. Jeg skriver, at du er fra Ukraine, og at – ifm. din konflikt med Jim Lyngvild – derfor nok kan være svær at indgå en fredsaftale med. Det er mest af alt en fiffig, lille kommentar til verdenssituationen, synes jeg selv, og dit ophav er blot et setup til en uskyldig, lille joke. Havde du været amerikaner, havde jeg sikkert fundet på noget med Trump. Israel eller Palæstina havde selvfølgelig været det allerbedste.
Jeg kalder ikke nogen specifik for ”luder”. Jeg kalder influencere for ludere, over en bred kam, hvilket henviser til at sælge ud af sin integritet, kærlighed og sit privatliv, ikke til at give blowjobs på Istedgade. Damen fra TV 2’s presseafdeling havde meget svært ved at forstå den del, men jeg tror altså godt læserne ved, at jeg ikke mener, at du, Astrid Olsen og de andre sælger sex for penge.
Og ja, jeg ”håner reality”, mener du. Det er måske lidt stærke ord, da der jo også er en indbygget kærlighedserklæring til genren i mine meritter. Ellers skrev jeg jo ikke om den. Men okay, den tager jeg på mig, og ikke helt uden stolthed.
Jeg er med på, at det selvfølgelig ville være chikanerende, hvis det her var ting, jeg havde råbt efter dig på gaden, mobbet dig med på vores fælles arbejdsplads e.l. Men det er det jo ikke. Det er uddrag af en tekst i en satirisk anmeldelse af et tv-program med kendte deltagere.
Som du selv skriver på Facebook, så ved du jo også godt, at det er satire. At du (og TV 2) så ikke synes, det er sjov satire, det kan jeg jo ikke gøre så meget ved. Men det er meningen, det skal ses i samme kontekst, som når f.eks. Tobias Dybvad ristede tv-udsendelser. Du ved, ham der optrådte på selvsamme kanal, hvis presseafdeling nu vil have slettet mine ytringer. Man ser noget i fjernsynet, og man forsøger at sige noget sjovt om det. Hvis det handler om kendte mennesker, der frivilligt medvirker i et realityprogram, og får penge og berømmelse ud af det, så går man væsentligt mere til dem, end hvis det handler om almindelige mennesker.
Nej, det er ikke en juridisk regel, men det er min moralske regel, og den står jeg ved. Og du og de andre medvirkende er professionelle mediemennesker, ikke bare ”unge kvinder”, som TV 2’s pressemedarbejder mener.
På samme måde, som Jim Lyngvild som moderedaktør på Ekstra Bladet selvfølgelig ganske filterløs måtte kommentere, hvordan du tog dig ud, når du tog imod gratis premiere-billetter og lod dig fotografere på den røde løber, så må jeg i min optik selvfølgelig gøre det, når du bliver lønnet for at medvirke i et bizart tv-program, som hele Danmark er med til at betale for, hvor du sammen med andre kendte mennesker sidder og tager imod ordrer fra en kæmpestor kugle … jeg må også gerne kommentere f.eks. Jim Lyngvilds udseende og ageren, og både du og han må kommentere mig og give igen, når jeg nu med navn stiller mig frem og får penge for at kommentere på jer.
Ja, hvis man skulle blive lidt højstemt, kan man næsten sige, at det faktisk er et eksempel på noget af det smukke ved vores demokrati. At vi lever i et land, hvor ingen er så kendt, rig eller magtfuld, at man ikke må gøre grin med dem (her kunne jeg også godt have smidt en Rusland-joke ind, men jeg føler ikke helt, situationen er til det).
Styr lige krænkelsesparatheden, ik’? Især jer på TV 2.
Søren