Kontanthjælpsmodtagere bør garanteres, at deres arbejdsevne er afklaret inden for et år.
Det foreslog socialrådgivernes formand Majbrit Berlau ved en større konference på Christiansborg onsdag om førtidspensions- og fleksjobreformen fra 2012, der netop nu bliver evalueret.
Hun lægger vægt på, at garantier er helt almindelige i mange andre sammenhænge.
- I sundhedssystemet er vi slet ikke bange for at give behandlingsgarantier for borgerne. Når man for eksempel får en kræftdiagnose, er det relevant og trygt at få en behandlingsgaranti, siger Majbrit Berlau til Avisen.dk.
- Tilsvarende bør det være sådan, at når man er enorm udsat socialt og sundhedsmæssigt i det kommunale system og er på kontanthjælp, så får man en garanti for, at der bliver gjort alt for, at man får den rigtige hjælp, siger hun.
Opgør med skraldespandssystem
Onsdag forsikrede beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at han er klar til hurtig ændring af førtidspensionsreformen.
I Dansk Socialrådgiverforening håber man, at en af ændringerne bliver, at borgere efter et år på kontanthjælp får ret til en vurdering af, om de skal tilbydes et ressourceforløb.
Formålet med at indføre garantier er først og fremmest at forhindre, at mennesker bliver fastholdt i kontanthjælpssystemet i en årrække uden at få en regulær afklaring, påpeger socialrådgiverformanden.
- Det er mere for ikke at have kontanthjælpssystemet som et skraldespandssystem, fordi det ikke er lykkes at lave en afklaring. Det er ikke noget hjælpsomt sted for mennesker at befinde sig, siger Majbrit Berlau.
V overvejer garanti
Venstres beskæftigelsesordfører Hans Andersen synes, at det 'er en interessant tanke' at indføre garantier for, hvornår man senest skal afklares.
- Jeg vil tage afklaringsretten op til debat i forligsparten. Men om det kan lade sig gøre, aner jeg ikke. Men jeg synes, at det er interessant, fordi vi er nødt til at sige, at nu er nok nok. Nu er der nogen, der har kørt igennem systemet i alt for mange år, siger han og fortsætter:
- Det er fuldstændig vanvittigt, at der er nogen, der får et ressourceforløb, som så først får en indsats efter halvandet eller to år.
Susanne har prøvet at vente
Den 51-årige førtidspensionist Susanne Riis fra Høng er en af dem, der har prøvet at vente længe på en afklaring i beskæftigelsessystemet.
Tidligere arbejdede hun med regnskab, men efter en trafikulykke i 2012 havnede hun på kanten af arbejdsmarkedet.
Her befandt hun sig indtil efteråret 2016, hvor hun blev tilkendt en førtidspension. Hun ville have været hjulpet af faste garantier for afklaring, vurderer hun.
- Ligesom andre har sagt, føles det lidt som at være i en lufthavn, hvor man ikke ved, hvornår man kan komme hjem, og hvad de finder på. Jeg klaskede helt sammen til sidst og sov ikke eller lavede noget som helst. Så selvom ens arbejdsevne kan svinge lidt, mener jeg, at folk skal have en afklaring, siger Susanne Riis.
"Fjerner det individuelle fokus"
Det er dog ikke alle, der synes, at garantier er den rette vej at gå.
Social- og arbejdsmarkedsdirektør i Vordingborg Kommune og formand for Socialchefforeningen, Helle Linnet, mener, at fastlåste garantier står i vejen for individuelle handlingsplaner.
- Hvis vi skal møde de enkelte borgere, hvor de er, er der jo ingen der kan sige, om afklaringen tager tre måneder eller tre år, siger hun.
Men det ville være fordelagtigt, hvis planerne for borgernes forløb bliver langt mere klare, pointerer hun.
- Og det er spørgsmålet, om vi ikke allerede kan det inden for de regler, der er i dag. Det foregår nogen steder rundt omkring, men man kan tydeliggøre det.
Ikke en gratis manøvre
Majbrit Berlau erkender, at det kan presse de ansatte på jobcentrene, hvis de skal leve op til krav om, at borgerne skal være afklaret inden for en bestemt periode.
- Men så må man forvente, at kommunerne sørger for, at der er det antal medarbejdere, der er brug for, siger hun og understreger, at det er indiskutabelt, at det kræver ekstra ressourcer at indføre garantier.
- Det koster at sikre, at borgerne får den rette hjælp, fastslår hun.