Regeringen tager et vigtigt skridt ved at ville forenkle udsatte borgeres møde med det offentlige, som i dag kan opleves som at støde panden mod en mur.
Sådan lyder det fra Majbrit Berlau, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening.
- Hver lille forvaltning er i dag ansvarlig for sin egen økonomi, og hver kasse sidder og holder på sine penge. I sidste ende taber borgeren hver eneste gang.
- Man er nødt til at gøre sådan, at borgerne får det, de har brug for, uanset hvilken kasse der skal betale, siger hun.
Efter Vild med dans: Blev indlagt på psykiatrisk hospital
Regeringen vil med en ny reform styrke hjælpen til udsatte borgere.
Det kan være en borger, der står uden arbejde og har et misbrug, som i det tilfælde både skal have hjælp på beskæftigelsesområdet og på socialområdet.
Fremover skal de have én udredning, én visitation og én samlet afgørelse.
Hos Rådet for Socialt Udsatte er formand Jann Sjursen i store træk positiv omkring udspillet, som kan løse dele af de problemer, udsatte borgere oplever.
Se de vilde billeder: Hele Danmark hylder Kim Larsen med mindeoptog
Men han savner, at regeringen går planken ud og kræver én koordinerende sagsbehandler.
- Udsatte borgere føler ofte, at de løber spidsrod mod forskellige sagsbehandlere i kommunen, og her er det helt afgørende, at systemet selv stiller op og koordinerer indsatsen, siger Jann Sjursen.
Dansk Socialrådgiverforening er enig i den betragtning og ser også et behov for, at det er kommunen, som har ansvaret.
Regeringen har lagt op til en koordinerende sagsbehandler. Det er ikke sat som et krav i udspillet og skal forhandles med Kommunernes Landsforening (KL).
/ritzau/