Første kapitel i et nyt liv for en række nyfødte menneskebørn er ved at blive skrevet i 23 kuvøser på Landbohøjskolen.
I kuvøserne ligger for tidligt fødte grise, som er ved at blive reddet fra døden af professor Per Sangild, der står i spidsen for ny forskning mod den frygtede tarmsygdom NEC.
Det er en lille sensation, at grisene overlever, men det mest bemærkelsesværdige for os mennesker er, at kuren faktisk kan overføres til vores art og på den måde redde livet for de spædbørn, som hvert år dør af sygdommen i Danmark.
Grundstenen i forskningen er modermælk.
»De små skal så vidt muligt have modermælk straks. Problemet er, at vi indtil nu ikke har haft en modermælkserstatning, som er god nok. Vi smider blandt andet gavnlige bakterier i, som man kender det fra yoghurt, og finder på den måde en mere ideel modermælkserstatning,« fortæller Per Sangild, professor ved Institut for Human Ernæring på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Arbejder mod kur

Hvert år dør 25 for tidligt fødte spædbørn af sygdommmen NEC, fordi deres tarmsystem ikke er ordentligt udviklet.
Professoren og resten af holdet er de eneste forskere i verden, som laver særlige grisemodeller. De giver en unik mulighed for at følge sygdommens udvikling og finde den bedste kur. Forskerne ville i begyndelsen mest hjælpe de hundredtusindvis af nyfødte grise, som hvert år dør af tarminfektioner i de danske svinebesætninger. Efterhånden koblede faglitteraturen dog grisene sammen med mennesker, og nu fokuserer forskerne i stedet på for tidligt fødte børn.
Af åbenlyse årsager er det svært at få tilladelse fra forældre til at lave forsøg på deres nyfødte børn. Derfor bliver erfaringerne med grisene sammenlignet med vævsprøver fra syge børn, som forskerne løbende indsamler fra blandt andet USA, Hong Kong og Danmark.
Sammenligningerne skal kortlægge de tydelige paralleller mellem NEC hos grise og småbørn og på den måde skabe et gennembrud for forskningen.
Per Sangild oplyser, at der endnu ikke har været tid til at kigge på de større perspektiver. Han nævner, at det giver mulighed for bedre modermælkserstatning til alle børn, samt at andelen af børn med NEC er væsentligt større i ulandene, hvor de nye forskningsresultater vil gøre endnu mere gavn.
Internationalt set har forskere indtil videre været uenige, om behandling med modermælk er den rigtige vej frem, men professor Gorm Greisen fra Rigshospitalet oplyser, at man i Danmark allerede giver modermælkserstatning eller mælk fra andre mødre til nyfødte, som risikerer at få NEC.
Derfor dør færre børn herhjemme end i udlandet.
»Men forskningen skal give os mere indsigt, så vi kan finde ud af, hvad man kan gøre anderledes, og hvilke elementer i modermælken og ved bakterierne der virker, så behandlingen kan blive bedre,« fortæller han.
Professor Per Sangild gætter på, at det tager fem år, før forskningen er endelig klar til at hjælpe de nyfødte.