I løbet af 2016 var det kun hver anden dansker, som blev undervist i forbindelse med jobbet. Det står ifølge ekspert og fagforbundet 3F i skærende kontrast til alle talerne om, at det er viden og højt kvalificerede ansatte, som Danmark skal overleve på i den globale konkurrence.
49 procent af danskerne i arbejdsstyrken - svarende til hver anden - fik ingen efteruddannelse i 2016. Det fremgår af en endnu ikke offentliggjort undersøgelse, som Epinion har lavet.
1.500 danskere, som ikke er på permanent forsørgelse, har deltaget i undersøgelsen. Den er lavet for et ekspertudvalg, regeringen har nedsat til at se på voksen- og efteruddannelse. Udvalgets anbefalinger danner grundlag for snarlige forhandlinger om uddannelse af voksne. Det er de såkaldte treparts-forhandlinger, hvor regeringen forsøger at lave en aftale med repræsentanter for lønmodtagerne og arbejdsgiverne.
Med det her tal kommer politikernes udsagn til at fremstå som festtaler.
Når kun hver anden lønmodtager i løbet af et år bliver undervist på jobbet eller kommer på et eksternt kursus, er det alt, alt for få.
Det vurderer forsker i uddannelse af voksne og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensen.
- Med den lave andel, der får uddannelse, misrøgter vi vores muligheder for vækst og velfærd. Vi skal hele tiden ajourføre vores kvalifikationer for at kunne klare os i den globale konkurrence, siger Henning Jørgensen og fortsætter:
- Andelen på efteruddannelse flugter heller ikke med de mange politiske udtalelser om vigtigheden af viden. Med det her tal kommer politikernes udsagn til at fremstå som festtaler uden nok reelt indhold.
Skræmmende tal
I fagforbundet 3F mener man, at langt, langt flere danskere skal klædes på med uddannelse.
- Det er skræmmende, at kun hver anden voksen fik en eller anden form efteruddannelse i 2016. Det er også skræmmende, at brugen af AMU-centrene (korte kurser for voksne, red.) er halveret i løbet af de seneste fem år.
- Hvis vi skal klare os i konkurrencen, er der ingen vej uden om meget mere opkvalificering, siger Søren Heisel. Han er forbundssekretær i 3F med ansvar for uddannelses-området.
(Artiklen fortsætter efter grafikken)
Få virksomheder har en plan
Selv om de fleste politikere taler varmt for uddannelse af voksne, så har mange arbejdspladser ingen plan for det og sætter heller ikke penge af til det. Det fremgår blandt andet af en ny undersøgelse, som 3F har lavet blandt sine tillidsrepræsentanter.
Ifølge 3F-undersøgelsen oplyser tillidsfolkene, at det kun er hver fjerde virksomhed, der har et budget for opkvalificering af de ansatte.
- Det er meget, meget mystisk, at arbejdsgivere alle steder i landet råber og skriger på folk med kvalifikationer. Men mange af dem sætter slet ikke penge af til efteruddannelse, siger Søren Heisel, og kommer med en stikpille til cheferne:
- Arbejdsgiverne kan ellers godt finde ud af at tænke strategisk, når det handler om at investere i nye robotter eller andre maskiner.
Professor Henning Jørgensen lægger heller ikke fingrene imellem, når det gælder virksomhedernes ansvar:
- Virksomhederne tager ikke vare på deres egen fremtid, hvis de ikke efter- og videre-uddanner deres ansatte.
- Når arbejdsgivere brokker sig over, at det er dyrt at sende ansatte på kursus, så plejer jeg at sige til dem: ’Så prøv bare uden efteruddannelse. Så er du højst sandsynlig ikke arbejdsgiver om fem år, for så er din virksomhed lukket!’
Chefer har andet syn
I den nye undersøgelse udført af Epinion for regeringen, fortæller 91 procent af cheferne, at deres medarbejdere har modtaget en eller anden form for uddannelse i løbet af 2016. De 91 procent er langt højere, end de 51 procent af medarbejderne, som siger, de er blevet efteruddannet.
Ifølge analysen fra Epinion kan den store forskel "skyldes en forskellig opfattelse af, hvornår man er på efteruddannelse".