Skolechefer appellerer nu til lærere og arbejdsgivere om at finde en løsning i forhandlingerne om arbejdstid. En konflikt vil gå ud over eleverne og folkeskolen, advarer de.
Det haster med et forlig om lærernes arbejdstid. Udsigten til, at de aktuelle overenskomstforhandlinger kan kulminere i konflikt igen, er ikke noget, som skolecheferne i Næstved og Kolding kommuner bryder sig om.
Derfor sender de nu en appel til forhandlerne fra Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening.
- De store tabere er først og fremmest eleverne. Nu må de voksne ved forhandlingsbordet se at få løst det her. Med mindre man vil straffe dem, der ikke har indflydelse, så find en løsning, siger Lars Nedergaard, der er skolechef i Næstved.
Skolechef i Kolding kommune, Lars Svenson, deler bekymringen:
- Vi har behov for, at parterne signalerer enighed frem for, at vi skal bruge kræfter på at reparere skaderne efter endnu en konflikt, siger Lars Svenson.
Appellen fra skolecheferne kommer på et tidspunkt, hvor overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor spidser til. Lærernes topkrav er at få reglerne om arbejdstid 'tilbage' i overenskomsten - i stedet for i den lov, der blev resultatet af den daværende regerings indgreb i den omfattende lærerkonflikt i 2013.
Trods langvarig armlægning er Danmarks Lærerforening og Kommunernes Landsforening imidlertid ikke nået til enighed. Derfor rykker en konflikt nærmere.
I Næstved vil Lars Nedergaard ikke forholde sig til de konkrete forhandlinger, men han har bemærket, at det for lærerne ikke handler om at spole tiden tilbage (til før lovindgrebet, red.) og heller ikke om at beklikke ledelsesretten.
- Man må kunne blive enige om den overordnede ramme, så skal vi nok udfylde den, siger Lars Nedergaard, der kender hverdagen blandt de 750 lærere på Næstveds folkeskoler.
I Kolding oplever Lars Svenson, at der efter konflikten i 2013 er genskabt en tillid mellem de cirka 1.000 folkeskolelærere og ledelsen, men nu frygter han, at den vil krakelere, hvis forhandlerne ikke bliver enige - og en ny konflikt bliver en realitet.
- Enighed skabes gennem forhandling. Ikke gennem konflikt. Det er ikke ønskeligt for hverken elever eller lærere, hvis vi skal trækkes ind i endnu en konflikt. Vi risikerer også, at forældrene bliver bekymrede og måske begynder at kigge andre steder end folkeskolen, siger Lars Svenson.
Næstveds skolechef mener, at forhandlingssystemet - den danske model - spiller fallit, når parterne ikke har formået at nå et forlig efter de langvarige forhandlinger.
- Alene det, at vi nu hører, at det kan ende i konflikt. Det er ufatteligt, at man kan komme dertil. I over to år har man vidst, at det var vanskeligt. Hvorfor har man ikke taget fat på det? Det virker som en fodboldkamp med ufattelig mange fejlafleveringer, siger Lars Nedergaard.
Ifølge parternes køreplan skal forhandlingerne være afsluttet den 28. februar. Hvis de ikke er enige, kan der varsles konflikt, som kan træde i kraft den 1. april, når de nuværende overenskomster udløber.
Det er aftaler for samtlige 750.000 offentligt ansatte - i staten, kommuner og regioner - der forhandles i disse dage. Bliver parterne ikke enige, vil forhandlingerne overgå til Forligsinstitutionen. Her vil Forligsmanden forsøge at mægle. I den periode er der mulighed for at udsætte varslede konflikter.