Brorfelde Observatoriums nye jordvarmeanlæg er dimensioneret til at dække cirka 95 procent af det samlede varmebehov. De sidste 5 procent kommer fra et oliefyr, der automatisk kobles ind i tilfælde af spidsbelastning om vinteren. Samtidig fungerer det som backup-system for varmepumpen i jordvarmeanlægget.

Forbedringen sænker observatoriets årlige varmeomkostninger med over 100.000 kroner om året og tjener sig hjem på cirka otte år, mens den forventede levetid er over 20 år. Samtidig falder den varmerelaterede CO2-udledning med 44 tons om året, hvilket svarer til cirka 54procent.

"SEAS-NVE har vendt hver en sten for at finde den rigtige løsning til os. Da observatoriet både har astronomi, geologi og natur som videnskabelige temaer, synes vi også, det er meget velvalgt, at vi henter vores varme fra undergrunden omkring observatoriet", siger Julie Bouchet, der er leder af Brorfelde Observatorium.

Fredning gav udfordringer

Indtil for nylig blev observatoriets store bygninger opvarmet med to oliekedler, men de var slidte, miljøbelastende og dyre i drift. Holbæk Kommune bad derfor SEAS-NVE om at analysere forholdene og finde frem til de bedste alternativer.

"Brorfelde er et af de mest fredede steder i Danmark. Så mange af de typiske spareteknikker kan ikke anvendes her hos os. Men i forhold til opvarmning så vi en mulighed for at opnå store forbedringer", siger Julie Bouchet.

Jordvarme var det bedste valg

Grundige forundersøgelser viste, at et centralt jordvarmeanlæg ville være det bedste alternativ til det gamle varmeanlæg. Især fordi en varmepumpe ikke kræver daglig vedligeholdelse, men også fordi anlægget ikke ville kunne ses, så snart den cirka 3,6 km lange jordslange var blevet gravet ned i en mark ved siden af observatoriet. Det gjorde det nemmere at få Fredningsnævnets tilladelse til projektet.

Fakta:

Overvejelserne bag valget af jordvarme

Tidligere analyser af det gamle varmeanlæg lagde op til, at det kunne udskiftes med et centralt træpillefyr. På papiret så tallene lovende ud, men da SEAS-NVE gik dybere ind i sagen, dukkede der flere praktiske problemer op.

"Varmeanlægget står i en kælder, hvor der ikke er plads til opbevaring af træpiller, og på grund af fredning må der ikke opføres en silo udenfor. Et træpillefyr skal også tilses ofte, og det har observatoriet ikke fast teknisk personale til", siger Kristian Leinum, energirådgiver og specialist i vedvarende energi i SEAS-NVE.

Valget faldt i stedet for på jordvarme, der udover at kræve mindre vedligehold også gav en anden fordel: Da varmepumper arbejder med en lavere fremløbstemperatur end oliekedler, giver det mindre varmetab, når varmen føres ud til de forskellige bygninger. Samtidig bliver der også lukket for cirkulationen om sommeren. Hvor varmetabet i ledningsnettet før udgjorde 35 procent af det samlede varmeforbrug, er det nu helt nede på 16 procent.

Brorfelde Observatorium: Åbner som nyt naturvidenskabeligt center den 25. juni

I 2012 blev Brorfelde Observatorium landskendt i DR's julekalender "Julestjerner", og når Brorfelde Observatorium holder åbningsweekend den 25. og 26. juni fra 11-16 med gratis entré til det nye naturvidenskabelige oplevelsescenter forventes det at tiltrække over 18.000 gæster om året.

Foruden observationskuplerne findes der også en række andre store bygninger på området, som blandt andet huser administration, konferencecenter, lejrskole, museum og lokaler til foreningsliv. Brorfelde Observatorium er støttet af Nordea-fonden og A.P. Møller Fonden.

Kontaktinformation:

For flere oplysninger om SEAS-NVE's analyse og projektering af Brorfelde Observatoriums klimavenlige varmeløsning, kontakt venligst kommunikationskonsulent Christian Hørdum Andersen, T: 28222550, M: crh@seas-nve.dk