Med Simon Kjær i midterforsvaret vandt Lille fredag aften på udebane med 1-0 over Nantes i en topkamp i Ligue 1, Frankrigs bedste fodboldrække.
Simon Kjær spillede hele kampen og indkasserede et kvarter før tid et gult kort. Det overlever han nok, da holdkammeraten Nolan Roux kort før pausen scorede 1-0-målet, der viste sig at blive afgørende.
I slutfasen fik oprykkerne fra Nantes, der er på fjerdepladsen, en spiller udvist, hvilket gjorde det nemmere for Lille.
Med sejren rykker Lille op på andenpladsen med 23 point for 11 kampe. Dermed er Lille placeret i en sandwich mellem rigmandsklubberne Paris Saint-Germain og Monaco.
PSG topper med 24 point, mens Monaco som treer har 22 point - begge hold efter 10 spillede kampe.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.