Denne artikel blev bragt første gang den 17 december 2016.
I dag er den sidste lørdag nogensinde, at du kan møde postbuddet i gang med at smide breve i din postkasse.
For 1. januar træder en nye postaftale i kraft med PostNord. Den betyder, at PostNord fremover kun skal omdele breve fem dage om ugen i stedet for seks.
Når 17. december er sidste dag, skyldes det, at der fremover heller ikke omdeles post 31. december, og at der i forvejen ikke kom post ud juleaftensdag.
PostNord peger på, at det ikke vil gøre den store forskel praktisk. For i forvejen har det kun været såkaldte Kvikbreve og aviser, der blev omdelt lørdag. Kvikbrevene udgør ifølge Post Nord to procent af den samlede brevmængde.
Jane Sandberg er museumsdirektør for Enigma, Museum for post, tele- og kommunikation. Hun mener ikke, at det er vigtigt, hvor mange breve, der har været at gå ud med.
Det er et spørgsmål om nationalfølelse og fællesskab.
- Postbuddet i bybilledet har været en fysisk manifestation af Staten. Den måde man som borger i samfundet, høj som lav, fuldstændig hævet over klasseskel, har været forbundet. Det er den forbindelse, der nu forsvinder. For det er jo ikke bare lørdagsomdelingen, det er under afvikling, siger Jane Sandberg.
Nationalfølelsen rammes
De færreste sender breve selv, og mange tjekker ikke engang postkassen dagligt. Men Jane Sandberg siger, at en ting er, hvordan vores egen adfærd er i det daglige. Vi kan sagtens holde kontakten uden et fysisk brev, og det offentlige gik over til digital kommunikation i 2014.
Noget andet er, hvad vi skruer os på til, når man ser ud over det hele og ser, at brevene ikke længere leveres fra dag til dag, og at posbuddene skifter fra rød til blå.
- Det rører noget i folkesjælen. Det er noget med, at vi siger farvel til noget, der har været så indlejret i vores nationale forståelse. Det svarer til, at vi gjorde flaget blåt. Sådan en symbolfunktion har postbuddet også haft, siger Jane Sandberg.
Tanken er enorm rar og hyggelig og til at forstå
Hun tror, det hænger sammen med, at vi lever i en verden i hastig forandring. Vi er udviklingsparate og tager imod med åbne arme, hvad den nye teknologi har tilbudt os.
Men vi har måske glemt at tjekke efter i vores mentale bagage, om vi rent faktisk var klar til det, mener hun.
- Jeg tror, den hastighed, hvorved vi accelererer og udvikler os, ikke er til at begribe. Så griber man ud efter de ting, man kender og forstår. Og det, man forstår, er det røde postbud, som også visuelt hænger sammen med hyggelige gamle danske film.
Udover det nationale, er posten også en del af en fællesskabfølelse, vi har.
- Det er for alle. Hver en postkasse ude i landet. Helt ude på det yderste rev, derude hvor man skal med skib, kom der post hver dag. Tanken er enormt rar og hyggelig og til at forstå, siger hun.