En 25 kilo tung storrygende dreng fra Indonesien er blevet noget af et særsyn i byen Musi Banyuasin.
Den toårige kæmpedreng Ardi Rizal vælter rundt på en legetøjslastbil i byen og ryger cigaretter som en fuldvoksen mand. Og det har gjort ham aldeles upopulær blandt byens andre børn.
Det skriver den engelske avis The Sun.
Den toårige er blevet noget af en belastning for sine forældre, der hver dag må betale 30 kroner for hans enorme cigaretforbrug.
For hvis han ikke får sine smøger, bliver han syg og ør, siger moderen ifølge avisen.
"Han er total afhængig. Hvis han ikke får cigaretter, bliver han sur. Han skriger og slår hovedet ind i væggen," siger hun.
De indonesiske myndigheder har tilbudt familien en bil, hvis Ardi kvitter smøgerne, men historien fortæller ikke, om familien har takket ja eller nej til tilbuddet.
Se YouTube-videoen af toårige Ardi Rizal her.
http://www.youtube.com/watch?v=L4ejkBEhEgU