Den britiske sangerinde Mel B. var så ulykkelig, da Eddie Murphy slog op med hende, at hun skal have opsøgt en spansk voodoo-heks.
Den tidligere Spice Girl gik i chok, da hendes kæreste komikeren Eddie Murphy fortalte offentligheden, at deres forhold var slut. Det skete på direkte tv.
Mel B. havde ikke hørt, at de ikke var kærester mere. Desuden var sangerinden gravid i femte måned.
Derfor blev Mel B. dybt ulykkelig.
Så sangerinden, som også bærer kælenavnet Scary Spice, ville gerne have kastet voodoo-besværgelser på sig i håbet om, at hendes liv ville forbedre sig. Det fortæller det britiske magasin Closer.
Veninden Elizabeth Rodriguez fortæller:
»Mel bad mig om at tage med, fordi hun vidste, at jeg kan tale spansk, og at jeg også er interesseret i voodoo.«
De opsøgte en voodoo-heks, og det var noget af et ritual de tre kvinder involverede sig i.
»Mel gik meget op i det. I et af ritualerne skulle hun skrive navnene op på de folk, som havde med hendes problemer at gøre. Papiret med navnene skulle hun putte i en krukke, hvor hun også lagde Eddies bokser-shorts, sine trusser, og et foto af de to i. Krukken skulle begraves.«
Om ritualet har hjulpet er der intet, der tyder på.
Mel B.’s datter Angel Iris Murphy Brown blev født tidligere denne måned.
Eddie Murphy nægter stadig at være far til den lille pige.