Forsvaret lukker nu et særligt kompagni for sårede soldater på Gardehusarregimentets kaserne i Slagelse.
Fra april bliver de fysisk og psykisk sårede soldater sendt i praktik som for eksempel piccoliner og altmuligmænd. De skal med andre ord sige farvel til det broderskab, de har haft med andre krigsveteraner. I stedet får de en job- og uddannelsesrådgiver på Veterancentret i Ringsted.
Forandringen sker trods advarsler fra kompagniets chef og soldaterne selv.
"Det er noget skidt. Jeg frygter, at de, der dropper ud af praktikken, vil blive overladt til sig selv og telefonsamtaler med en civil rådgiver, der ikke ved, hvad det vil sige at være i krig eller krigsveteran," siger Finn Sennik, der er soldaternes tillidsmand.
Fra kampsoldat til kontormus
Forsvarets veterancenter får ansvaret for at rehabilitere 118 sårede soldater. Af dem har 28 en fortid i kamppause-kompagniet i Slagelse.
Målet er at sikre, at de tilskadekomne veteraner gives bedst mulige vilkår for at kunne leve et fuldgyldigt arbejdsliv enten i forsvaret eller udenfor, skriver Veterancentret i en pressemeddelelse.
Det skal ske ved hjælp af genoptræning og uddannelse, men soldaterne har også brug for arbejdstræning. Derfor tænker de tre værn - hæren, søværnet og flyvevåbnet - lige nu kreativt. Denne uge skal de skabe så mange interne praktikpladser, at alle sårede kan rehabiliteres.
"Alle myndigheder i Forsvaret skal stille med praktikpladser. Vi lægger stor vægt på, at det er arbejdsopgaver, der giver mening," siger major Morten Steen Petersen, der er fungerende chef for Veterancentrets Pulje, som de sårede kaldes.
Avisen.dk har fået indsigt i beskrivelsen af en af de foreslåede praktikpladser. Her skal praktikanten sortere post, kopiere og scanne. Soldaten skal altså lave forefaldende kontorarbejde som en piccoline.
Er det meningsfuldt arbejde for en tidligere kampsoldat?
"Det er det måske ikke for en ressourcestærk veteran, men for en veteran, der gradvist skal vænne sig til en arbejdsuge på 37 timer, kan det være en god praktik," siger majoren.
Ude af sind?
I kamppause-kompagniet har soldaterne ligesindede kolleger og en chef, der sommetider banker på, hvis de er blevet væk og har isoleret sig hjemme.
En nærhed, der nu forsvinder.
"Jeg er bange for, at dem, der får tilbagefald under praktikken, vil forsvinde fra radaren. Hvis du er meget syg af for eksempel post-traumatisk stress, hopper du ikke på en bus til Ringsted for at tale med en halvfremmed rådgiver," siger Finn Sennik, der er soldaternes talsmand.
Han har kendskab til flere kolleger, der er droppet ud under jobtræning.
"Hvis konen er skredet, kollegerne er spredt for alle vinde, og det eneste, du har, er en praktik som piccoline, er der ikke meget at kæmpe for," mener Finn Sennik.
"Ingen i stikken"
Forsvaret afviser kritikken.
"Ingen bliver ladt i stikken. Overhovedet ikke. Job- og uddannelsesrådgiverne vil følge løbende op på de enkelte veteraner i rehabilitering," siger major Morten Steen Petersen fra Veterancentret.
Han indrømmer dog, at det er op til den enkelte sagsbehandler, om han vil tage på hjemmebesøg hos en langtidssyg.
"Hvis en veteran falder fra, vil job- og uddannelsesrådgiveren i dialog med veteranen finde frem til, hvordan han kommer videre. Hvis han for eksempel har brug for psykologhjælp, får han det. Det bliver en tværfaglig indsats," siger Morten Steen Petersen.
Avisen.dk har ikke kunnet få at vide, hvor mange af de 118 sårede soldater, der er syge på ubestemt tid.