For soldater er det elementært at holde kæft og parere ordre, men nu kan en officer fra Gardehusarregimentet i Slagelse ikke tie stille længere.

Han mener nemlig, at forsvaret er ved at begå en stor fejl.

Officeren mener, at det er forkert, at ingen af de fagfolk, der fremover skal hjælpe sårede tilbage til samfundet, har erfaring fra en krigszone.

Fra marts bliver det udelukkende socialrådgivere, vejledere og psykologer på forsvarets veterancenter i Ringsted, der skal tage sig af soldater med livslange skader.

Soldaterkammerater og officerer skal - groft sagt - blande sig udenom.

Officeren er til daglig chef for et helt kompagni soldater, der har ondt i fysikken eller psyken. Og det er netop dette kamppause-kompagni, der skal lukkes.

Han frygter, at ekspertisen, der er oparbejdet blandt soldaterne, nu kasseres lodret.

"En af kompagniets kerneopgaver er at give den enkelte soldat de fornødne værktøjer, så han sikres en bæredygtig og værdig fremtid," siger kompagnichef Lasse Galsgaard-Olsen og tilføjer:

"Opgaven kan kun løses i fællesskab. Kompagniet kan ikke gøre det alene, og det kan Veterancentret heller ikke. Vi er dybt afhængige af hinanden."

Ordren kommer fra Forsvarskommandoen, der er klar til at lukke det såkaldte kamppause-kompagni  for sårede soldater, og den har fået hård kritik.

Resultater taler for sig selv

Officeren mener, at resultaterne i det såkaldte kamppause-kompagni taler for sig selv.

En optælling fra kompagniet selv viser, at 15 soldater begyndte på en civil uddannelse i efteråret 2012. I samme periode kom fem i job, mens fem andre kom i virksomhedspraktik. Tre vendte tilbage til militær tjeneste.

Der er nu 40 sårede tilbage. Kun en fjerdedel er af soldaterne er langtidssygemeldte.

"Kompagniet har i samarbejde med Veteranscentret skabt gode og synlige resultater i forhold til veteranernes dagligdag og deresudvikling. Det samarbejde falder væk, når kompagniet nedlægges," advarer kompagnichefen.

Han frygter, at tempoet går ud af sagsbehandlingen, når centret skal tackle hele udfordringen selv.

"Vi kender krigszonen"

"Vi er ikke psykologer, men vi er til gengæld soldater. Vi kender den krigszone, som de sårede har været i. Vi ved, hvor deres styrker og svagheder er i forhold til uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Vi har nogle kvalifikationer, som ingen andre har," siger han.

Nicklas Funch er en af mændene bag Gardehusarregimentets gode statistik.

"Jeg hentede ham selv på Bornholm. Han var helt nede. Da vi trillede mod Slagelse, var han tæt på at kravle ned under gulvmåtten, så skidt havde han det," fortæller Finn Sennik Jensen, der er kompagniets tillidsmand.

Efter et halvt års tid i kamppause-kompagniet begyndte den 25-årige soldat at læse til børnehavepædagog, selvom han har fået traumer efter en mission i Afghanistan.

Ifølge tillidsmanden er forklaringen enkel.

"Trygge rammer og snakke med ligesindede fik ham tilbage til livet," siger Finn Sennik Jensen, der mistænker forsvaret for at lave en spareøvelse.

Effektivisering ikke besparelse

Det afviser Forsvarskommandoen.

"Der er tale om en effektivisering og en optimering. Der er ikke tale om en besparelse," siger Kristian Malver, der er chef for personelstrategi-sektionen i Forsvarskommandoen.

Han lover, at de sårede soldater ikke kommer til at nøjes med en samtale hver tredje måned, som flere har udtrykt bekymring for.

"Vi er meget bevidste om, at ingen bliver efterladt. Vi kigger på, hvilke ressourcer og erfaringer Veterancentret har, så det her ikke bliver uforsvarligt," siger Kristian Malver, der ikke er døv for kritikken fra egne rækker.

"Jeg siger ikke, at modellen fra kampause-kompagniet bliver kopieret ind i Veterancentret, men vi overvejer, hvordan vi sikrer, at centret har de rigtige ressourcer og kompetencer til at sikre en god udredning," siger han.