I alt er 209.082 danskere registrerede som dårlige betalere i RKI, hvilket svarer til hver tyvende borger over 18 år.
Det fremgår af tal på RKIs hjemmeside.
Men ifølge økonom i forbrugerrådet, Troels Holmberg, findes der en række gode råd til, hvordan man undgår at havne i RKI-registret. Også udover almindelig snusfornuft om ikke at sætte sig for hårdt i forhold til indkomst.
"Et godt råd er, at hvis banken siger nej til et lån, så bør alarmklokkerne ringe. Så skal man ikke gå på nettet eller til en detailbutik og få et dyrt højrentelån," siger han til Newspaq.
Siger banken nej, er der med andre ord en god grund til det.
"Bankerne lever af at kreditvurdere og låne penge ud. De må beregnes som de professionelle i denne sammenhæng, hvorimod vi som enkeltforbrugere er amatører," uddyber han.
Er man derimod tvunget til at gå på lånemarkedet, er der en enorm forskel i, hvad det koster at låne. Her er det bedste råd at gå efter 'ÅOP' - årlige omkostninger i procent.
Til det fremhæver Troels Holmberg hjemmesiden pengepriser.dk, hvor man kan sammenligne 'ÅOP' på blandt andet kassekreditter og forbrugslån.
"Som tommelfingerregel skal man være opmærksom på, at med mange af de dyre højrentelån ender du med at betale det dobbelte af kontantprisen," siger Troels Holmberg.
Begynder udgifterne at overskygge indtægterne er der ét altoverskyggende råd fra både forbrugerrådet og RKI.
Stik ikke hovedet i busken, men tag kontakt til dine kreditorer. Det værste man kan gøre er at ignorere rudekuverterne.