Der er ikke noget til hinder for, at skolebørn i alle aldre selv laver deres madpakker. Man kan lige så godt få påbegyndt den gode vane så tidligt som muligt, råder Karen Wistoft, professor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.
- Det der med at tro, at de skal have en vis alder for at smøre deres egen madpakke, det passer ikke. De kan sagtens være med fra 0. klasse, siger hun og fortsætter:
- Vores forskning viser, at de allerfleste børn er interesserede i at smøre deres egne madpakker, siger hun.
Det kræver dog, at de kan tage ægte ejerskab over opgaven, understreger professoren.
- Det betyder, at de er med til at bestemme, hvad madpakken skal indeholde. For børn gider jo ikke være fabriksarbejdere, der åbner køleskabet og hiver det ud, der er, siger Karen Wistoft.
Derfor opfordrer hun forældre til at købe ind efter børnenes ønsker og allerhelst tage dem med ud at handle.
- De skal have reelle valgmuligheder, og så må man gå lidt på kompromis med sundheden en gang i mellem, siger hun.
Hun foreslår, at man taler med barnet om, hvilke madvarer der er vigtige at have med i en madpakke, så man får afvejet det sunde med det lækre.
- Man kan jo aftale, at en gang om ugen laver man noget lækkert fra bunden, det kan være pizzasnegle eller pølsehorn, og en anden gang om ugen må barnet få noget købelækkert - som en pastasalat - med, og de tre andre dage skal madpakken være noget, som er lidt mere sundt.
Her handler det om, at forældrene lærer at give lidt slip på styringen.
- Vi ved, at hvis børnene selv har været med til at bestemme indholdet og været med til at lave madpakken, så er der meget større sandsynlighed for, at de synes, den er rar at spise, siger Karen Wistoft.
På den måde mindsker man madspild - da mindre mad ender i klasselokalets skraldespand - og sikrer samtidig sit barn nok brændstof til dagen.
- Det er svært at koncentrere sig, hvis man er sulten. Mætte børn koncentrerer sig mere i undervisningen, og mætte børn får også mere ud af frikvartererne, hvor de bevæger sig meget, siger Karen Wistoft.
Hun mener, at det er en dum idé bare at holde stædigt fast i rugbrødsmadderne fra mandag til fredag.
- Mange børn vil gerne have sandwich eller en rest af aftensmaden med. Og der kan man som forælder øve sig i at lave lidt større portioner aftensmad, så der er noget, de kan tage med.
- Det kan være nogle ekstra fiskefrikadeller eller noget kyllingebryst, der kan komme i en sandwich, foreslår professoren i sundhedspædagogik.
Hun anbefaler også, at man gør selve madpakkesmøringen til en hyggestund og ikke en sur pligt.
- Man skal passe på med, at det ikke er noget, som bliver tungt, surt og irriterende. At rydde op skal ikke være det vigtigste. Det vigtigste er, at børnene engagerer sig i maden, for så vil de også spise det i skolen, siger hun.
Fakta: Involver dit barn
- Lad barnet bestemme over indholdet, og giv lidt slip på styringen.
- Gør madpakkesmøring til en hyggestund i familien.
- Tag selv de sure pligter med at skrælle gulerødder og rydde op bagefter.
- Gør dit barn nysgerrig på råvarer, ingredienser og smage. Tal om smagspræferencer og konsistens.
Kilder: Arla Fonden, MADmovers, Karen Wistoft.
/ritzau fokus/