Løntilskud og virksomhedspraktik skal fremover tælle med i genoptjeningen af dagpengeretten.
Det er et af Enhedslistens vigtige krav, når partiet mødes med regeringen for at diskutere en redningsplan for udfaldstruede dagpengemodtagere.
Hvis kravet kommer igennem, vil tusindvis af langtidsledige være hjulpet et godt stykke ad vejen i forhold til igen at kunne få dagpenge.
"Det kan få en rimelig markant effekt. En stor del af dem, der opbruger deres dagpenge, vil nemlig have gennemført et løntilskudsforløb eller en virksomhedspraktik," fastslår arbejdsmarkedsøkonom i Kraka, Andreas Højbjerre.
Svensk model = 18 uger for løntilskud
Tal fra Jobindsats.dk viser, at 50.330 langtidsledige dagpengemodtagere var i enten løntilskud eller virksomhedspraktik i 2012. Deres ansættelse havde en gennemsnitlig varighed på henholdsvis 18,4 uger og 4,3 uger.
Det vil sige, at de kunne få "foræret" helt op til 18,4 uger for at være i løntilskud, hvis det stod til Enhedslisten. Hvis de også havde været i virksomhedspraktik, ville de "få" 4,3 uger oveni.
Det giver tilsammen 22,7 uger - altså tæt på halvdelen af de 52 uger, som det i dag tager at genoptjene retten til dagpenge.
Sådan er det, hvis Enhedslisten skulle få held til at gennemtrumfe den svenske model for genoptjening, som partiet nævner i et beslutningsforslag, der blev fremsat sidst i marts.
Et alternativ, som Enhedslisten også nævner i beslutningsforslaget, er en finsk model, der vil give halvt så mange uger på genoptjeningskontoen.
"Hvis man drejer på den her knap, afbøder man de økonomiske konsekvenser for dem, der vil falde ud af dagpengesystemet i løbet af 2013. Der er ingen tvivl om, at man kan opnå et pænt plus ved at tælle for eksempel løntilskud med," siger Andreas Højbjerre.
Bagsiden af medaljen
Han ser Enhedslistens krav som en mulig løsning på et akut problem, men advarer imod at gøre ordningen permanent.
"Der er en bagside af medaljen. For nogle vil der være et for stort fokus på at komme i støttet beskæftigelse. De facto kan det for nogle langtidsledige betyde, at de får en nærmest uendelig dagpengeperiode og det vil være dyrt for samfundet," vurderer han.
Direktør i a-kassernes brancheorganisation, Verner Sand Kirk, ser helst, at regeringen halverer genoptjeningskravet fra 52 til 26 uger. Enhedslistens forslag kan ikke stå alene, siger han.
"Det er ikke et columbusæg, som du fremlægger tallene, men forslaget kan sandsynligvis indgå i meningsfuld kombination med andre tiltag," siger Verner Sand Kirk fra AK-Samvirke.
EL: Et spørgsmål om menneskesyn
Både centrum-venstre tænketanken Kraka og den liberale tænketank Cepos er enige om, at det vil påvirke beskæftigelsen negativt, hvis man lader løntilskud og virksomhedspraktik tælle med i genoptjeningsregnestykket.
"Det vil give mere økonomisk sikkerhed, men på den anden siden vil det fjerne incitamentet til at få et ordinært job for nogle, hvilket er hele formålet og intentionen med reformen," siger Kraka-økonom, Andreas Højbjerre.
Cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, mener, at forslaget vil trække i "den forkerte retning".
"Reformen sigtede mod at øge beskæftigelsen blandt andet ved at fordoble genoptjeningskravet. Det her går i den modsatte retning. Det vil jeg ikke anbefale," siger han.
Men det er komplet misforstået, mener Enhedslisten.
"Det er et spørgsmål om menneskesyn. Deres (økonomernes, red.) menneskesyn er baseret på, at mennesker ikke gider at arbejde, og at de helst vil hænge fast i systemet eller ikke-ordinære job, og det mener jeg er helt forkert. Det her vil skabe tryghed uden at skade beskæftigelsen," siger arbejdsmarkedsordfører Christian Juhl.