Selvom slagtere, frisører og rengøringsassistenter er i overhængende risiko for at blive nedslidte, så giver Arbejdstilsynet påfaldende få påbud i de nedslidende brancher.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA, har lavet det såkaldte belastningsindeks. Indekset viser, i hvilke brancher flest lønmodtagere er i risiko for nedslidning i form af muskel- og skeletbesvær (MSB).
Den største risiko for nedslidning findes hos branchegruppen frisører og anden personpleje. Her ligger belastningsindekset på hele 37 procent. Men på trods af dette, blev der kun givet ét eneste påbud i branchen i hele 2017, viser tal fra Arbejdstilsynet.
Ifølge Socialdemokratiets arbejdsmiljøordfører Lennart Damsbo-Andersen viser det, at der ikke er sammenhæng mellem de brancher, hvor der er størst risiko for muskel- og skeletskader, og så de brancher hvor der gives mange påbud.
- Hvorfor er der så stor risiko for nedslidning men ikke flere påbud? Jeg tror ikke Arbejdstilsynet har ført tilsyn med de brancher. Det har simpelthen kørt for meget under radaren, siger Lennart Damsbo-Andersen til Avisen.dk.
Belastningsindekset for muskel- og skeletbesvær er lavet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.
Det har især fokus på hårdt fysisk arbejde.
Indekset er defineret ved at en person:
- Oplever arbejder som fysisk hårdt. Det vil sige, at de svarer minimum 6 på en skala fra 1-10, når de spørges om, hvor fysisk hårdt de opfatter deres arbejde.
Desuden skal de være udsat for mindst en af følgende:
- Går eller står mindst 3/4 af tiden
- Arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet uden at støtte med hænder og arme mindst 1/4 af tiden
- Har armene løftet over skulderhøjde i mere end en 1/4 af tiden
- Gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet
- Sidder på hug eller knæ mindst 1/4 af tiden
- Skubber eller trækker mindst 1/4 af tiden
- Bærer eller løfter mindst 1/4 af tiden
- Typisk løfter 30 kg eller derover
Samtidig skal de have været begrænset i arbejdet pga. af smerter indenfor de seneste tre måneder.
Og være 'noget træt', 'meget træt' eller 'helt udmattet' efter en typisk arbejdsdag.
11,1 procent af de danske lønmodtagere faldt i 2016 inden for belastningsindekset for muskel- og skeletbesvær.
Kilde: NFA, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Enig minister
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). I et svar til Folketingets beskæftigelsesudvalg skriver beskæftigelsesministeren dog, at han er enig i, at der et problem.
"Det ligger mig meget på sinde, at vi har et sikkert og sundt arbejdsmiljø i Danmark. Befolkningen skal ikke få ondt i muskler og led af at gå på arbejde og være i risiko for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet på grund af fysisk nedslidning," skriver Troels Lund Poulsen.
Han anerkender også, at der ikke er sammenhæng mellem belastningsindeksets risiko-tal og så antallet af påbud.
"Det er for mig at se et godt eksempel på et område, hvor der ikke er tilstrækkelig sammenhæng i arbejdsmiljøindsatsen," fortsætter Troels Lund Poulsen.
Ministeren betoner dog, at han vil vente med de store ændringer, til et ekspertudvalg senere på året kommer med deres anbefalinger til en bedre arbejdsmiljø-indsats, lyder svaret.
Men det er bare ikke hurtigt nok, mener Lennart Damsbo-Andersen.
- De ting, man kan se, dem skal man gøre noget ved. Indekset viser nogle brancher, hvor der er problemer, og det kan give Arbejdstilsynet noget at gå efter. Ministeren er desuden enig i, at der er problemer, men vil vente på ekspertudvalget. Men hvorfor vente, når der ligger nogle åbenlyse gevinster, der er lige til at plukke, siger Lennart Damsbo-Andersen.
Arbejdstilsynet har mulighed for at afdække arbejdsmiljøproblemer og kategorisere dem på en lang række parametre. En af dem er muskel- og skeletbesvær.
Det er som navnet antyder problemer, der har relation til ens krop. Der vil typisk være tale om nedslidning, tunge løft, arbejdsstilling ol.
Typiske skader relateret til muskel- og skeletbesvær er rygproblemer, ondt i nakke og skuldre, hovedpine, træthed, hånd og armbesvær (typisk ved belastende arbejdsstillinger for armen), seneskedehindebetændelse, hofte- og knæproblemer.
Kilde: Arbejdstilsynet.
Hvorfor vente?
I november 2017 valgte man at lave en ny kontrolmetode i byggebranchen, fordi de tilsynsførende i Arbejdstilsynet havde efterspurgt det. Den har vist sig at være så effektiv, at Troels Lund Poulsen til Avisen.dk fortæller, at der henover sommeren skal kigges på branchetilrettede tilsyn i en fire-fem andre brancher.
Lennart Damsbo-Andersen, når nu ekspertudvalgets anbefalinger ligger klar henover sommeren, er det så ikke fint nok, at man venter på dem?
- Der er to ting i det her. Ekspertudvalget er på en måde supertankeren, der skal drejes ind på den samlede indsats med arbejdsmiljøet og den store sammenhængende indsats. Det gælder både tilsyn, rådgivning, parternes indsats og så videre. Det skal selvfølgelig tage den tid, det tager:
- Men vi er samtidig enige i forligskredsen om, at hvis der er noget åbenlyst, skal vi ikke vente. Derfor ændrede vi tilsynspraksis i byggeriet, så hvorfor gør vi det ikke også her? spørger Lennart Damsbo-Andersen.
Præventiv effekt
I byggebranchen, hvor man har haft branchetilrettet kontrol siden 1. november 2017, er der siden da således givet 91 påbud om muskel- og skeletbesvær.
- Det er tankevækkende, at når man ændrer praksis, bonner det ud med det samme. Jeg har en forventning om, at det over tid bør flade ud, fordi virksomhederne vil ændre praksis. Hvis man lagde det samme fokus i andre brancher - og især på muskel- og skeletbesvær - ville det også bonne ud, for derefter at have en præventiv effekt, siger Lennart Damsbo-Andersen.
Han peger også på, at det gavner tilsynets arbejde, at de render mindre forgæves. Efter den nye kontrolmetode i byggebranchen, kører Arbejdstilsynet kun forgæves i 5,5 procent at tilfældene. Før var det næsten hver tredje gang.