Satspuljen skal gå til psykisk sårbare, udsatte ældre og andre udsatte grupper. Ikke til at lappe huller i kontanthjælpssystemet.
Sådan lyder meldingen fra Socialdemokratiet, efter at regeringen er kommet med sit udspil til forhandlingerne om satspuljen, også kendt som "de fattiges finanslov".
Forhandlingerne begynder onsdag.
Et af regeringens forslag er at hjælpe udsatte kontanthjælpsmodtagere.
- De svageste kontanthjælpsmodtagere er i mange kommuner en gruppe, hvor en større andel kun modtager begrænset eller ingen indsats, skriver regeringen.
- Der er endvidere tale om en gruppe, hvor en stor andel har helbredsmæssige eller sociale udfordringer.
Men Socialdemokratiet er imod at støtte den gruppe med penge fra satspuljen. De penge bør komme fra den rigtige finanslov, mener partiet.
- Regeringen har erkendt med sit udspil, at der er blevet skåret for dybt i hjælpen til meget udsatte kontanthjælpsmodtagere. Det har vi sagt hele tiden, siger socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S).
- Men det nytter ikke noget, at man vil bruge satspuljemidler. Så tager man pengene fra de ældre eller de psykisk sårbare.
Hun mener, at de tiltag, som regeringen foreslår at sætte i søen, er stort set identiske med den hjælp, de allersvageste kontanthjælpsmodtagere kunne få, dengang Socialdemokratiet stod i spidsen for regeringen.
For eksempel mentorordninger.
- Hvis man gerne vil rette op på de ting igen på kontanthjælpsområdet, så bidrager vi gerne til at finde finansiering. Men det må komme før topskattelettelser, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
Hun henviser dermed til, at pengene bør findes på den rigtige finanslov.
Socialdemokratiet vil i stedet bruge satspuljepengene til at prioritere psykisk sårbarhed meget højere.
- I de her år er det særdeleshed angst, depression og stress, som er så store, at vi er begyndt at kalde dem folkesygdomme. Det rammer rigtig hårdt blandt unge mennesker, siger Rosenkrantz-Theil.
Det er især forebyggelse og tidlig behandling, der er brug for mere af, mener hun.
- Vi ved alle sammen, hvad der skal ske med os, hvis vi har fået halsbetændelse. Men det er de færreste unge, der ved, hvad de skal stille op, hvis de får angst, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.
/ritzau/