Socialdemokratiet vil først se regeringens redningsplan for kriseramte PostNord, før partiet afgør, om det kan bakke op om en kapitaltilførsel til virksomheden.
Det siger partiets postordfører, Christian Rabjerg Madsen, før krisen i PostNord skal drøftes tirsdag morgen mellem postordførerne i Folketinget, finansminister Kristian Jensen (V) og transportminister Ole Birk Olesen (LA).
- Før vi har fået en gennemgang af planen, er det ikke seriøst at sige, om vi kan bakke op om en kapitaltilførsel. Vi vil arbejde for, at PostDanmark beholder befordringspligten, så der kommer breve og pakker ud til hele Danmark, siger Christian Rabjerg Madsen.
- Vores indstilling før mødet er, at PostDanmark skal have gennemført omstillingsplanen, understreger han.
PostNord bad i sidste uge ejerne om 2,3 milliarder kroner til en redningspakke, der skal gå til en omlægning af selskabet. Da den svenske stat ejer 60 procent af selskabet, skal skatteborgerne i Sverige stå for cirka 1,4 milliarder kroner, hvis ejerforholdet ikke ændres.
De danske skatteydere skal betale resten af regningen på 900 millioner kroner.
Finansministeren ønsker mandag ikke at kommentere sagen. Det samme gælder Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen.
- Vi vil gerne - trods alt - give ministeren mulighed for at forklare sig. Det får han mulighed for tirsdag. Og så må vi se, om vi er glade og tilfredse, sagde Kim Christiansen i fredags.
Flere ordførere har kritiseret Ole Birk Olesen for at holde på oplysninger om krisen i selskabet, men ministeren har afvist, at han har tilbageholdt information.
19. december orienterede PostNord Ole Birk Olesen om selskabets krise.
Ifølge mødereferatet blev det lagt frem, at PostNord havde et økonomisk behov på 3,5 milliarder svenske kroner. Det svarer til 2,7 milliarder danske kroner.
Helt konkret står der i mødereferatet, at "PostNord oplyste, at hvis transformationen gennemføres, vil det medføre et negativt cash flow i Post Danmark på ca. 2 mia. SEK i transformationsperioden samt omstruktureringsomkostninger på ca. 3,5 mia. SEK til ansatte på "særlige vilkår" (tjenestemænd, red.), dvs. i alt omkostninger på cirka 5,5 mia. SEK."
Ministeren har forklaret, at han på mødet fik at vide, at PostNord formentlig ville få brug for penge fra ejerne. Dog var der ikke sat noget konkret beløb på, hvor mange penge selskabet ville få brug for fra den danske stat.
- PostNord satte ikke tal på, hvor meget selskabet mente, at den svenske og den danske stat bør bidrage med, og hvor meget andre kilder forventedes at bidrage med, lød det fra ministeren.
Der er ikke noget juridisk galt i, at Ole Birk Olesen ventede med at orientere ordførerne. Det mener professor Per Nikolaj Bukh fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.
- Det er ikke en sag med ministeransvar, siger han.
- Man kan altid overveje, om man skal lægge de foreløbige tal frem, før man har efterprøvet deres juridiske holdbarhed. Men man kunne ikke have handlet på dem, mener professoren.
/ritzau/