FN's Generalforsamling har ved en afstemning besluttet at suspendere Rusland fra FN's Menneskerettighedsråd. 93 stemte for, 24 stemte imod.
Det kræver to tredjedeles opbakning for at suspendere et medlem. Lande, der undlader at stemme, indgår ikke i afgørelsen. Dem var der 58 af.
Dermed har et kvalificeret flertal støttet et amerikansk forslag, hvor det hedder, at Rusland ikke kan blive siddende som medlem efter invasionen i Ukraine.
Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, siger umiddelbart efter afstemningen, at han er taknemmelig for afgørelsen. Det skriver Reuters.
- Krigsforbrydere har ikke nogen plads i FN-organer, der har til formål at beskytte menneskerettigheder. Vi er taknemmelige over for medlemslande, som støtter den relevante resolution i FN's Generalforsamling, skriver han på Twitter.
- En historisk beslutning af det internationale samfund, kalder udenrigsminister Jeppe Kofod (S) afgørelsen på Twitter.
Ifølge Rusland er der tale om en ulovlig beslutning. Det siger en russisk embedsmand ifølge det russiske nyhedsbureau Ria skriver Reuters.
Det er desuden politisk motiveret, siger den unavngivne embedsmand ifølge nyhedsbureauet.
Rusland har afvist alle beskyldninger om, at det under invasionen i Ukraine har begået krigsforbrydelser i form af nedskydning af civile, tortur og angreb på civile mål som hospitaler, skoler og boligblokke.
Men USA konstaterede i sit forslag til Generalforsamlingen, at der findes masser af billeder og videoer fra byen Butja, der viser, hvordan civile ligger døde i gaderne og i baghuse. Det er sket, inden de russiske soldater trak sig ud af den ukrainske by nordvest for Kyiv.
FN's Menneskerettighedsråd er hjemmehørende i Geneve, Schweiz. Det har 47 medlemmer, der vælges fjerde år.
Rådet har til opgave hvert år at gennemgå situationen for menneskerettighederne i samtlige 193 medlemslande.
I princippet skal Rådet komme med anbefalinger til landene om, hvordan de kan gøre det bedre. Det sker gennem det, der kaldes Den Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR).
Forsamlingen kritiseres dog ofte for at være alt andet end eksemplariske fortalere for menneskerettigheder. For også diktaturstater har eller har haft sæde i Rådet. Det gælder blandt andet lande som Rusland, Kina og Saudi-Arabien.
/ritzau/