Løn, der aldrig går ind på kontoen. Lange arbejdsdage og uvarslede fyringer.
Det er nogen af de ting, rumænere på det danske arbejdsmarked klager over til hjemlandets ambassade i Hellerup.
- Der er tilfælde af udnyttelse, men nogle rumænere accepterer selv en lavere løn særligt i landbruget, fordi lønnen her er højere end i landbrugssektoren i Rumænien, skriver Anca Popa, der er ambassadens pressekontakt, i et skriftligt svar til Avisen.dk.
Antallet af klager er faldende, men det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at problemet er blevet mindre.
- Den rumænske ambassade modtager færre klager, fordi nogle rumænere nu henvender sig direkte til en dansk fagforening eller de danske myndigheder, skriver ambassadens repræsentant.
En af dem er en arbejder, der fik 65 kroner i timen for at høste kål på et østjysk gartneri. Han er en af årsagerne til, at 3F Djursland nu fører konflikt mod Stenvad Gartneri.
"Brødet ved bageren koster jo det samme"
Fagforeningen anklager gartneriets ejer for løndumping. Hvis gartneriet havde en overenskomst, ville arbejdernes timeløn være cirka dobbelt så stor.
- Hvis timelønnen er så lav, så tænk på, hvad der kommer til at stå på lønsedlen, når Skat har været der. Arbejderne skal jo både betale husleje og mad med mere, siger Lydia F. Callesen, der er lokalformand for 3F Djursland.
Stenvad Gartneri mener, at blokaden er ulovlig.
Små skridt
Den rumænske arbejder tjente cirka 10.000 kroner om måneden på at høste dansk kål. I Rumænien er den lovbestemte mindsteløn 238 euro eller knap 1.800 kroner om måneden.
Måske derfor er lav løn ikke det, der giver flest rumænere hovedpine her i landet.
- De største bekymringer er løn, der aldrig betales. Lange arbejdsdage. Fyringer uden varsel samt barske arbejds- og levevilkår, skriver pressemedarbejder Anca Popa.
Derfor informerer den rumænske ambassade landsmænd om, hvad der er god stil på det danske arbejdsmarked.
- Ambassaden fraråder rumænere at søge job på det sorte marked og oplyser dem i stedet om deres rettigheder, forpligtelser og fordele ved at blive medlem af en fagforening, skriver Anca Popa.
Hun understreger, at rumænere generelt er godt integreret på det danske arbejdsmarked.