- Du kan sagtens lave en god podcast i et hyggeligt studie eller på kontoret, men der er noget helt specielt ved at sidde lunt inden døre og kigge ud over skoven, stranden eller din virksomhed. Steder skaber stemninger, og god stemning er sammen med et relevant emne og lækker lyd de vigtigste elementer, hvis du vil have succes med din podcast, siger podcaster og fotojournalist Gorm Branderup.
Podcaster.dk begyndte egentligt med radiosatire. Gorm og kompagnonen, journalist Jakob Egerup Edut, skulle blot producere et ugentligt satireprogram til Radio4 i deres fælles produktionsselskab Skæg & Ballade ApS, men lynhurtigt viste efterspørgslen sig på et professionelt setup til virksomheder, medier, foreninger og private, der ønskede at blive bedre til at skabe og optage podcasts.
- Vi lever i omskiftelige tider, og fordelen ved at være en lille virksomhed er, at man kan agere agilt og lynhurtigt. I løbet af tre uger i efteråret 2020 havde vi skabt Podcaster.dk og etableret et professionelt studie i Åbyhøj. Vi ansatte også en lydmand, lavede en hjemmeside og hurtigt kom der gang i hjulene, fortæller Gorm Branderup om den korte vej fra tanke til lyd.
Studiet er hyggeligt, professionelt og indbydende. Foto: Podcaster.dk
Og netop hjulene skulle vise sig at blive næste skridt. I maj 2021 indgik Podcaster.dk et samarbejde med aarhusianske Tiny Office og Jonas ‘Pindhund’ Hallberg, så rullende podcast-studier nu også er en del af pakken.
Et trækplaster for virksomheden
De første rullende studier har allerede været på besøg hos virksomheder, hvor responsen har været overvældende.
- Kunderne synes det er enormt smart og trygt. Vi ruller ind med studiet, der er bygget til at optage god lyd, vores lydtekniker indstiller alle niveauer og får dem til at slappe af. Det eneste de skal gøre er at have en samtale om det, de brænder for. Det skaber vildt gode podcasts, konstaterer Jakob Egerup Edut, og fra en af kunderne, Anni Bitsch Thisted der er chefkonsulent hos Finanssektorens Uddannelsescenter, lyder det:
- Det er det noget af et trækplaster, når der pludselig holder et studie på hjul foran virksomheden, og vi kan se, hvordan alle fra direktøren til receptionisten er nysgerrige på, hvad der foregår. Den synlighed kan være med til at skabe sammenhængskraft i virksomheden, men kan også udnyttes som et effektiv branding til seminarer og uddannelsesdage...
Podcaster.dk's studie kan stilles op hvor som helst. Foto: Podcaster.dk
De to iværksættere glæder sig nu til endnu flere gode oplevelser og lydfortællinger skabt på landevejen og i studiet i Åbyhøj. Selv udkommer de med storytelling-podcasten Bløde Værdier, der interviewer dygtige fortællere, og har haft bl.a. journalist Mikael Bertelsen, komiker Christian Fuhlendorff og børneværten Hr. Skæg bag mikrofonen til en snak om, hvilke værktøjer de bruger i deres historiefortælling.
Se mere her om podcaster.dk