Lars Olsen, debattør og forfatter til flere bøger om uddannelsessystemet, vil ikke satse mange pebernødder på, at de danske uddannelser nogensinde kommer til at fjerne de markante sociale forskelle, som eksisterer mellem børn fra veluddannede og ufaglærte hjem.
Men forskellen kan mindskes, og hvis slagteriarbejderens børn skal have mere lige chancer, så skal folkeskolen og ungdomsuddannelserne gentænkes, lyder det.
Risiko for underklasse
”Det handler om at skabe et uddannelsessystem, der kan få alle med. Den gruppe, der ikke har nogen uddannelse, vil være storfavoritter til at komme på overførselsindkomster, når de bliver voksne. Derfor er det afgørende, at der gøres noget, så vi ikke får en slags underklasse i de kommende generationer,” siger Lars Olsen.
Hvad er det, som du mener, er galt fat i uddannelsessystemet?
”Du har fået flere undervisningsformer, hvor det er en afgørende fordel af have forældre med længere videregående uddannelser. Man får flere undervisningsformer, hvor det forudsætter, at forældrene er en slags konsulenter – et godt eksempel er 24-timer opgaverne i gymnasiet,” siger Lars Olsen.
Han fortsætter:
Fatter ikke hvad læreren siger
”Det sprog, man anvender på ungdomsuddannelserne, er også vigtigt. Hvem forstår det, når læren beder eleverne ’perspektivere en tekst’? Ikke alle, det garanterer jeg for!”
Hvad tror du vil få flere børn af lavt-uddannede til at uddanne sig efter folkeskolen?
”Uddannelsessystemet skal være mere virkelighedsnært – også i de boglige fag. Når det bliver abstrakt, hægter man en gruppe elever fra. Og så burde uddannelserne indrettes sådan, at børn møder flere praktiske fag i folkeskolen, så de knap så boglige børn også får lyst til at tage en uddannelse bagefter,” siger Lars Olsen.
Hvis du skulle pege på noget positivt ved uddannelsessystemet i forhold til at hjælpe unge fra en uddannelsesfremmed baggrund videre. Hvad skulle det så være?
Der vil altid være ulighed
"Hvis man skal sige noget positivt om den nye regering, er det, at de gør noget ved praktikpladsproblematikken. Det har været en kontant, enkel grund til at, mange unge ikke fik gennemført deres uddannelse, fordi de ikke kunne få en praktikplads,” siger Lars Olsen.
Jeg har hørt folk sige, at uddannelsessystemet er en af de mest lighedsskabende faktorer i hele det danske samfund. Skaber uddannelsessystem ikke lighed?
”Det gør det ikke, og det viser tallene (referere til ny undersøgelsen, red.). Jeg tror altid, at der vil være ulighed i et kapitalistisk samfund. Man må overveje, hvordan man mindsker forskellen. Og et spænd fra 73 procent til 34 procent – afhængigt af om forældrene er akademikere eller ufaglærte – det må kunne gøres bedre,” siger Lars Olsen.
Lars Olsens seneste bog, Elitens triumf, behandler netop social arv. Efterordet er skrevet af blandt andre Christine Antorini (S), før hun blev minister.