Der er ikke lighed for slagteriarbejderen og akademikerens børn i uddannelsessystemet, viser undersøgelse.
Alle skal ikke ende med en kandidatgrad. Men alle skal have en uddannelse, hvis de skal have en chance på fremtidens arbejdsmarked. Det mener Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini (S).
Af samme grund kalder hun det ’stærkt bekymrende’, at en ny undersøgelse af hele årgang 1988 slår fast, at børn af forældre med lav uddannelse har markant dårligere chancer overhovedet af få en ungdomsuddannelse.
"Det er deprimerende, at man stadig ser forældrenes uddannelsesniveau skinne så tydeligt igennem i 2011,” siger Christine Antorini.
Langt til lige chancer
Akademikerbørn har med 73 procent sandsynlighed enten fuldført en ungdomsuddannelse eller er godt i gang, når de fylder 20 år. For børn af forældre uden uddannelser efter folkeskolen ligger tallet helt nede på 34 procent.
Læs artikel Forstå den social arv på tre minutter
Den nyslåede børne- og undervisningsmister erkender, at uddannelsessystemet har svigtet opgaven om at skabe mere ens chancer for børn af ufaglærte og børn af akademikere.
”Uddannelsessystemet kan gøres meget bedre på det punkt,” siger Christine Antorini.
Hun peger på, at den vigtige indsats for at løfte alle unge videre i uddannelsessystemet, skal lægges i folkeskolen.
Skolen for de kloges børn
Den er ifølge ministeren blevet en institution, der favoriserer børn af veluddannede.
Yderligere er undervisningskulturen i folkeskolen en effektiv medspiller i at give børn en afsmag for uddannelse efter folkeskolen.
”Den måde, vi har indrettet folkeskolen på, taler til børn af forældre med mellemlange og videregående uddannelse. Det slår hårdt igennem på børn fra uddannelsesfremmede hjem, der får færre chancer. Det rammer også børn, hvor forældrene har en håndværksmæssig baggrund og børn med anden etnisk baggrund,” siger Christine Antorini.
En halv milliard kroner
Ministeren peger på, at der med finansloven er afsat en halv milliard til en reform af folkeskolen. En del af pengene vil gå til tiltag, der kan hjælpe med at bryde den sociale arv, siger ministeren.
Læs fire unges historie Hvad laver børnene fra årgang 1988 i dag?
For de penge vil regeringen blandt andet vil lave forsøg med heldagsskoler, hvor der er bedre muligheder for at kombinere teori og praktik. Og der skal laves forsøg med to-lærer-ordninger.
Derudover varsler ministeren en række ændringer på ungdomsuddannelserne, der kan betyde forbedrede vilkår for børn af forældre med lave uddannelser.
De glimrende 12-taller
Eksempelvis vender ministeren tommelfingeren nedad i forhold til de selvstændige opgaver, der gives i gymnasiet.
”De, der har akademikerforældre, kan så sidde hjemme i stuen med mor og far, mens de hjælper dem med at lave et glimrende 12-tal. Det er klart, at det fuldstændigt hægter børn af, der ikke kan få den hjælp hjemmefra,” siger Christine Antorini.
Læs artikel Hvad laver børnene fra årgang 1988
Hun giver følgende løfte:
”Børn, der har slagteriforældre skal have lige så gode chancer, som børn af akademikere. Uanset om det er folkeskole, erhvervsskoler eller gymnasiet, så skal uddannelserne ikke være indrettet efter dem, der kan blive hjulpet derhjemme. Der skal altid være en mulighed for dem, der ikke kan få hjælp derhjemme. Det kan vi gøre bedre, og det er en af de ting, vi vil i regeringen.”
Hvad skal der gøres for den store gruppe unge, som er færdige med folkeskolen, og som ifølge undersøgelsen endnu ikke har fået en ungdomsuddannelse?
”Hvis man har forladt folkeskolen og ikke er nået videre, så skal man have bedre muligheder gennem voksen- og efteruddannelsessystemet. Hovedmålet overfor unge, som ikke har fået en uddannelse, er, at de skal i gang. Uddannelse er adgangsbilletten til at få lige chancer,” siger Christine Antorini.