Den sociale arv brydes ikke i uddannelsessystemet, viser undersøgelse. En stor gruppe får ingen ungdomsuddannelse. De risikerer at havne på overførselsindkomster.
Unik undersøgelse begraver ideen om, at uddannelsessystemet er i stand til at overvinde sociale forskelle. Det kan ikke give børn og unge bare nogenlunde ens livschancer i form af uddannelse, viser tallene.
De rå data viser, at 73 procent af alle akademikerbørn enten har fuldført eller er godt i gang med en ungdomsuddannelse, når de fylder 20 år.
Det samme kan kun siges om 34 procent af de unge, hvis forældre kun har grundskolen.
Læs artikel Hvad laver børnene fra årgang 88 i dag?
Debattør og forfatter til flere bøger om uddannelsessystemet Lars Olsen mener, at der er grund til at være bekymret over resultatet.
”Vi risikerer at få en stor underklasse i næste generation. Den rekrutteres fra forældre med lav uddannelse. Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt i Danmark med vores relativt dyre uddannelsessystem,” siger han.
Ulighed
For første gang er det undersøgt, hvordan en ungdomsårgangs uddannelsesvalg præcist ser ud i fem år efter, at de forlader folkeskolen.
Det er Danmarks Statistik, der på vegne af LO gennemgået hele årgang 1988 fra de forlod folkeskolen og til deres 20. år. I alt drejer det sig om 62.748 unge.
Resultat fortæller med ’al tydelighed’, at den sociale arv ’i høj grad' er til stede i uddannelsessystemet anno 2011, siger seniorforsker Mai Heide Ottosen fra Det nationale Forskningscenter for Velfærd.
”Hvis man stadig bærer på en forestilling om, at uddannelsessystemet i sig selv kan bidrage til at give unge mennesker ensartede livschancer, så viser sådan en undersøgelse, at uddannelsessystemer lader meget tilbage at ønske,” siger Mai Heide Ottosen.
Den rå sandhed
En ud af syv unge, der vokser op i hjem, hvor far og mor er ufaglærte, er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse, når de fylder 20 år. Det samme kan kun siges for en ud af 33 børn af akademikere.
Og der er en direkte sammenhæng mellem forældrenes og de unge fra årgang 1988's uddannelsesniveau.
”Der er en meget klar regelmæssighed,” siger Mai Heide Ottosen.
Uddannelsessystemet er ofte blevet udråbt til den mest lighedsskabende faktor i hele det danske samfund. Det er den faktor, som undersøgelsen sår godt og grundigt tvivl om, lyder det.
Afstanden er for stor
Lars Olsen mener, at undersøgelsen bør få politikerne på Christiansborg til at tænke kraftigt over, hvordan de vil øge den sociale mobilitet.
”Forældres uddannelsesbaggrund slår stærkt igennem i Danmark sammenlignet med Finland og Norge. I et samfund med sociale forskelle vil uddannelsessystemet ikke kunne fjerne dem helt. Men de bør være mindre end det her – afstanden er simpelthen for stor,” siger Lars Olsen og fortsætter: [pagebreak]
”Det her bør sætte gang i tanker omkring at øge den sociale mobilitet. Det er vigtigt. Hvis man har en stor gruppe mennesker uden uddannelse, er der risiko for, at de ender på overførselsindkomst i længere tid.”
LO: få gang i diskussionen
I LO deler man opfattelsen af, at der er behov for nytænkning.
Læs artikel Forstå den sociale arv på tre minutter
”Vi bliver nødt til at sætte gang i en diskussion i gang om, om der skal tages nye redskaber i brug for at bryde den sociale arv. Det er fuldstændigt åbenlyst, at uligheden i samfundet slår igennem på uddannelsesområdet, på sundhedsområdet, på livstid – på alt muligt,” siger sekretær i LO, Ejner K. Holst.
Han kalder uddannelsessystemet ’udfordret’, når det kommer til at give unge få unge fra uddannelsesmæssigt svage hjem sluset gennem en ungdomsuddannelse.
”Det er helt tydeligt, at ligegyldigt, hvad vi har gjort i den seneste år, så har det ikke været nok til at bryde den sociale arv. Jeg tror så, at hvis vi gør noget ved det, så kan vi godt bruge uddannelsessystemet," siger Ejner K. Holst og fortsætter:
"Men det er klart at uddannelsessystemet bliver nødt til at forbedre sine evner til at tage imod alle typer unge. Det gælder også unge, der ikke er understøttet i samme grad hjemmefra, som andre er."
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) kalder det "deprimerende, at man stadig ser forældrenes uddannelsesniveau skinne så tydeligt igennem i 2011."
Hun kommer med et løfte til landets familier:
”Børn, der har slagteriforældre skal have lige så gode chancer, som børn af akademikere. Uanset om det er folkeskole, erhvervsskoler eller gymnasiet, så skal uddannelserne ikke være indrettet efter dem, der kan blive hjulpet derhjemme,” siger hun.
”Vi bærer stadigvæk på en forståelse om, at man kan bruge uddannelsessystemet til at bryde den sociale arv med. Men hver gang man producere de her tal, viser det sig, at den uddannelsesmæssige baggrund i familien virkelig spiller ind.”
Seniorforsker Mai Heide Ottosen, SFI.