Den sociale nød

Hvad laver børnene fra årgang 1988 i dag?

Hvad laver børnene fra 1988 i dag, og ligner de deres forældre? Avisen.dk spørger Astrid, Rasmus, Annika og Natalie, der gik i samme folkeskoleklasse.
Øverst fra venstre: Annika, Rasmus, Astrid og Natalia gik alle på Rødkilde Skole i Vanløse.
Øverst fra venstre: Annika, Rasmus, Astrid og Natalia gik alle på Rødkilde Skole i Vanløse.

Astrid, Rasmus, Annika og Natalie er alle født i 1988. Avisen.dk har opsøgt dem og bedt dem fortælle, hvad deres forældre laver, hvor de selv er i livet, og hvordan de var hjulpet hjemmefra på vej dertil.

De fire startede i første klasse på Rødkilde Skole i Vanløse i 1994. Dengang var der ikke de store forskelle på børnene i 1. U., fortæller de, selv om der var stor forskel på det, forældrene arbejdede med.

”Vi var alle sammen meget ens. Det er først i de senere år, at vi er gået forskellige veje,” fortæller Annika.

Klik videre og læs de fire historier: [pagebreak]

Astrid - krise kom i 2. G

Mor: social- og sundhedsassistent
Astrid: Læser til sygeplejerske


Astrid Østergaard Andersen forlod Rødkilde Skole i 2002. Hun valgte gymnasiet, fordi alle andre gjorde det samme.

Indtil 2. G. kunne hun hente hjælp med opgaverne hjemme. Men som niveauet steg, kom hendes mor, der er social- og sundhedsassistent, til kort.

”Jeg har aldrig været svag rent fagligt. Men heller ikke vildt stærk i eksempelvis matematik. Jeg havde det svært i forhold til andre i min klasse,” siger Astrid og fortsætter:

”Akademiker-børnene kunne få hjælp hjemmefra. Dem, der ikke kunne, blev lidt glemt."

"Det endte med, at jeg fik lektiehjælp hos en universitetsstuderende, fordi de faglige ressourcer ikke var tilstede derhjemme. Mine forældre er ikke akademikere," siger Astrid.


Efter gymnasietiden trak hun i retning af morens beskæftigelse, fortæller hun.

”I starten prøvede jeg at undgå at falde i mine forældres fodspor. Men da jeg blev ældre, føltes det naturligt. Det kom ikke bag på særligt mange, da jeg sagde, at jeg ville læse til sygeplejerske. Det var naturligt, syntes folk, for jeg ligner min mor meget,” siger Astrid.

Klik videre og læs, hvorfor Rasmus ligner sin far. [pagebreak]


Rasmus - Historie som faren

Far: Har læst historie
Mor: Lektor på professionshøjskolen Metropol


Rasmus Ravnholdt Johnsen ligner sin far, siger han. Faren læste nemlig historie på universitet, ligesom Rasmus gør.

Moren er lektor på professionshøjskolen Metropol og uddanner vejledere. Hun har vist nok læst dansk på universitet.

Begge var særdeles kompetente til at hjælpe med lektier – i skolen og under gymnasietiden, og Rasmus kan stadig hente sparring i hjemmet i Vanløse, når det gælder.

”Jeg bruger stadig mine forældre i forbindelse med min uddannelse. Hvis jeg skal aflevere en opgave, kan jeg få dem til at læse den igennem og give noget sparring,” siger Rasmus.


Han har ikke et egentligt bud på, hvorfor han valgte gymnasiet efter tiden på Rødkilde Skole.

”Det kommer sikkert fra familie og venner. Oppe i mit hoved var det blevet til, at det var det, jeg skulle. Jeg undersøgte aldrig andre muligheder. Begge mine forældre har en gymnasial uddannelse,” siger han.

klik videre til Annika, hvis mor skaffede hende et job i modebranchen. [pagebreak]


Annika  - Mode som mor

Mor: Uddannet ved Danmark Design Skole
Far: Uddannet tekniker
Annika: Arbejder i modebranchen



Annika Kruse Poulsen satte studenterhuen på hovedet i 2008. Derefter satte hun kursen mod et job i et PR-bureau, som hendes mors kontakter skaffede hende.

Nu arbejder hun for et andet bureau, der laver modeshows, og til sommer håber hun at komme ind på mediehøjskolen i København.

”Jeg ligner nok mest min mor i forhold til, at jeg er inden for modebranchen,” siger Annika.

Moren er uddannet fra Danmarks Design Skole og laver boligreportager til forskellige blade. Faren er uddannet tekniker og har arbejdet hos TDC.

Annika tog 10. klasse med på Rødkilde Skole, fordi lærerne mente, at hun skulle modnes inden gymnasiet.

 

”Egentlig ville jeg hellere have valgt Højere Handelsskole fremfor gymnasiet, men skolen fortalte ikke om den mulighed. Det var enten gymnasiet eller HF - ikke andet,” siger Annika.

Gymnasietiden bød på udfordringer - både for Annika og hendes forældre.

”Det var ikke ligefrem let. Min mor og far hjalp mig godt igennem indtil 3. G. Så havde jeg brug fra hjælp udefra i matematik og engelsk. Niveauet blev for højt,” siger Annika.

Klik videre og læs Natalia, der vil have mere uddannelse, end sin mor og far. [pagebreak]


Natalia - Mor var sproglig, far matematisk

Mor: Uddannet både bibliotekar og pædagog
Far: Underviser på Københavns Universitet
Natalia: Læser til sygeplejerske


For Natalia Trap-Jensen har der aldrig været problemer med at hente hjælp hjemmefra - hverken i skoletiden eller senere i gymnasiet.

”Min mor tog sig af de sproglige ting, og min far var matematisk. Til tider var det en vigtig hjælp,” siger Natalia.

Hun bruger stadig sin far til at hjælpe med studiet til sygeplejerske: ”Min far er rigtig dygtig til anatomi og fysiologi. Ham har jeg brugt nogle gange."

Natalias mor har både en uddannelse som bibliotekar og pædagog. Faren kom til Danmark fra Rusland og underviser på Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet. Hans præcise uddannelse, kender Natalia ikke.

På nogle punkter ligner hun sine forældre, mener hun:

”Pædagogikken er der også i sygeplejefaget. Men jeg er meget mere international end mine forældre – også selv om min far flyttede hertil fra Rusland. Jeg er også sikker på, at jeg tager en kandidatgrad, når jeg er færdig som sygeplejerske. Det er der ingen af dem, der har."

"Jeg er meget usikker på, om jeg vil være sygeplejerske, men det, vi lærer, er interessant. Derfor kan jeg lige så godt læse videre. Det giver mere frihed rent økonomisk," siger Natalia og fortsætter:

”Og så er det en meget international uddannelse. Det var med i overvejelserne, fordi jeg godt kan lide at rejse, og min kæreste Frédéric bor i Paris."

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.