- 2025-planen skal gennemføres i den form, den ligger i nu. Det er helt okay, at man ikke skal have marginalskattelettelser i skatten på indkomster over én million kroner. Det vil være et mærkeligt signal at sende, siger Bent Jensen, adm. direktør for Linak Holding, til Dagbladet Børsen.
Han understreger, at han har penge nok, så topskatten er ikke et problem for ham.
Børsen har snakket med en række toneangivende erhvervsfolk, som på det nærmeste dumper Liberal Alliances krav om at sænke topskatten med fem procentpoint.
De siger samstemmende, at de ikke nødvendigvis har brug for pengene, men hellere ser LA's trussel om valg taget af bordet og Venstres 2025-plan vedtaget.
Herregud, jeg overlever
Finansmanden Ib Kunøe er på linje med Bent Jensen og mener, at samfundet har mere brug for ordentlige rammebetingelser.
- Herregud, jeg overlever nok. Jeg bruger ikke alle de penge, jeg tjener, siger Ib Kunøe blandt andet til avisen.
Bedre rammer for iværksætteri, tak
Iværksætteren Morten Strunge vil hellere have, at politikerne ser det store billede og skaber bedre rammer for iværksætteri. Han siger til Børsen, at han ikke fokuserer på topskatten i det daglige, og at en lettelse på fem procentpoint ikke vil gøre den store forskel for ham.
Mangemillionæren Allan Feldt anser også regeringens fulde plan og strategi for at være vigtigere en lettelser i topskatten, som han mener mast af alt ligner en lappeløsning.
Asger Aamund støtter LA
Det er dog ikke hele vejen rundt blandt erhvervslivets store kanoner, at LA savner støtte.
Erhvervsmanden Asger Aamund er med på, at flere penge blandt de rigeste skaber flere investeringer og mener, at sænkningen af topskatten er det gennembrud, Danmark har brug for.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.