Afstanden mellem landets rigeste og fattigste vokser ikke alene, når man måler på pengepungen. Også når det handler om danskernes helbred, eksploderer uligheden.
De dårligst uddannede danskere lever omkring fem år kortere og er syge omtrent seks år mere end de højest uddannede. Med andre ord har de højest uddannede samlet set 11 raske år mere i livsposen, viser tal fra Statens Institut for Folkesundhed.
Også størrelsen på lønposen resulterer i store forskelle på, hvor godt helbredet er. Ruller der mindre end 17.000 kroner ind på lønkontoen hver måned, er man dobbelt så ofte til læge eller på sygehus som de, der tjener over 25.000 kroner, viser et nyt forskningsprojekt fra Syddansk Universitet.
Forskellen vil vokse
Og forskellen mellem de fattigstes og de rigestes sundhed vil kun vokse i fremtiden. Blandt andet fordi, de lavtuddannede lever langt mere usundt end højtuddannede: De lavtuddannede ryger mere, er oftere overvægtige, spiser mindre grønt og motionerer mindre end højtuddannede.
For at udligne uligheden er det derfor nødvendigt at få de lavtuddannede til at leve sundere. Men det kræver hårde indgreb, vurderer professor Morten Grønbæk, der er formand for Motions- og Ernæringsrådet.
»Sundhedskampagner virker langt bedre på højtuddannede end lavtuddannede. Hvis man vil have de lavtuddannede til at ændre adfærd, kræver det i stedet afgifter og forbud,« siger Morten Grønbæk.
For eksempel kan politikerne hæve aldersgrænsen for at købe tobak til 18 år, har eksperterne fra Motions- og Ernæringsrådet anbefalet.
En anden løsning kan være offentligt betalt sund mad i skolen, men det har regeringen hidtil afvist.
Mere nedslidning
De lavtuddannede, som ofte også er de lavest lønnede, bliver dog ikke kun syge af røg og usund mad. De bliver også oftere syge og nedslidte af deres arbejde.
Risikoen for at blive langtidssygemeldt er fire gange større for danskere uden uddannelse end for danskere med lang videregående uddannelse, viser tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Oveni har de danskere, der har lavest løn og kortest uddannelse, også dårligst adgang til at få hurtig behandling, når de bliver syge. Godt nok tegner danskerne såkaldte sundhedsforsikringer som aldrig før, men disse forsikringer er ikke ligeligt fordelt i befolkningen. Jo større indtægt, jo større sandsynlighed er der også for, at man har en sundhedsforsikring. Det viser en undersøgelse, som analysebureauet Epinion har foretaget for Ugebrevet A4.
Paradoksalt nok er de fattigste og uforsikrede med til at betale for de rigestes sundhedsforsikringer. Regeringen har nemlig gjort det skattefrit for arbejdsgivere at tegne disse forsikringer for deres medarbejdere, og dermed giver staten et tilskud til sundhedsforsikringerne, som i 2006 var på 405 millioner kroner.
Hvis den voksende ulighed i adgangen til hurtig behandling skal bremses, skal regeringen derfor stoppe støtten til forsikringerne. Det mener formanden for Det Nationale Råd for Folkesundhed, professor Bente Klarlund Pedersen:
»Man er ved at lave et sundhedsvæsen i det private for de raske og de rige. På den måde forsvinder de ressourcestærke patienter fra det offentlige, og færre vil forlange den bedste behandling«.