Restauratør raser over gæsters mobiltelefoner: "Utåleligt"
John Christensen, ejer af restauranten Hansens Gamle Familiehave på Frederiksberg: "Det er rend mig i røven". Foto: Nanna Kreutzmann/Ritzau Scanpix (arkiv)
Respektabel gammel restaurant på Frederiksberg bøvler med gæsternes nærvær og respekt. Den er gal med manererne, siger restauratøren.

Restauratør John Christensen mener, at "det er en mani, der er blevet skabt", en mani som han finder utålelig, når hans gæster sidder med blikket stift rettet mod mobiltelefonen samtidig med, at de spiser det smørrebrød, han har serveret i Hansens Gamle Familiehave på Frederiksberg.

- Jeg synes, det er respektløst for hele forsamlingen. Man går vel ud for at sludre lidt og spise noget god mad, siger John Christensen til B.T.

Han fortæller, at han ofte ikke kan lade være med at kommentere det overfor gæsterne:

- Jeg siger tit på en humoristisk måde: "Husk nu, at I er ude for at hygge jer". Jeg er ligeglad med, om det er provokerende. Man går på restaurant for at hygge sig, så synes jeg ikke, man kan være bekendt at være fraværende.

Den knap 170 år gamle restaurant ud til Pile Allé i trækker i høj grad i de ældre generationer, men det er de unge mellem 15 og 25 år, som ikke kan slippe mobiltelefonen, siger John Christensen til B.T.:

- Man ser det, når bedstemor kommer ned med sine børn og børnebørn, som hun har inviteret ud. De har ikke tid til at hjælpe hende gennem døren, og de snakker ikke med hende, for de sidder med hovedet nede i telefonen, siger John Christensen.

Han peger også på, at det kniber med unges manerer og pli:

- Ældre mennesker er gode, og i mellemklassen er de fleste også høflige. Men den unge generation? De har ingen pli. De holder ikke døren for ældre mennesker. Siger ikke "velbekomme" eller "tak for mad". Det er "rend mig i røven", siger restaurantøren til B.T.

Flere smil, tak

Forleden var togfører Lisbeth Andersson ude med en opfordring til mere nærvær. Hun ønsker flere smil og mener, at alle vil have godt af at smile noget mere:

- Prøv at mærke, hvad det også kan gøre for dig selv, at du smiler tilbage. Når der kommer et menneske og smiler til dig, så tag imod det. Giv os nu det smil, sagde Lisbeth Andersson.

Hun reagerer på, at hun gennem sine 14 år som togfører hos DSB har set smilene forsvinde hos passagererne. Det finder hun foruroligende:

- Jeg kan ikke lade være med at tænke: "Hvad er der sket? Hvor er vi på vej hen som samfund?".