Regeringen vil overvåge danskeres elforbrug ned til mindste detalje. Formålet er at afsløre snyd med sociale ydelser. Men det strider både mod vores ret til privatliv og EU-lovgivningen på området, lyder advarslen fra flere eksperter.
Carina blev overvåget af kommunen: Jobcentre skalter og valter med loven
Fagbladet 3F er kommet i besiddelse af det seneste udkast fra regeringen, som i øjeblikket er ved at forhandle en ny politisk aftale på plads, som skal stramme op på misbrug af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse.
Her er der lagt op til flere initiativer, der skal forenkle sanktionsreglerne, så kommunerne har lettere ved at spotte borgere, der får udbetalt ydelser, de ikke har ret til. Initiativerne skal også få kommunerne til at lave færre fejl, lyder det i udspillet.
For at nå de mål, skal Udbetaling Danmarks beføjelser blandt andet udvides. Udbetaling Danmark skal frem over kunne samkøre oplysninger om danskernes elforbrug fra den såkaldte “Datahub” med oplysninger om bopæl, lyder det i aftaleudkastet. Formålet er at afsløre, om folk lyver om, hvor de bor, for at kunne modtage sociale ydelser.
Det møder hård kritik fra Jesper Lund, formand for It-Politisk Forening:
- Det er enormt indgribende at registrere borgeres el-forbrug, som der er lagt op til her. Man måler forbrug hver time og kan lave en meget præcis profil af en persons adfærd. Der er tale om en konstant glidebane. Flere og flere data bliver indsamlet, og der kommer mere og mere kontrol, siger han.
I udkastet lægges der også op til, at Kriminalforsorgen eller Udbetaling Danmark skal have mulighed for at samkøre oplysninger om indsatte i fængsler med information om, hvem der modtager offentlige ydelser. Ideen er, at kommunerne skal kunne stoppe ydelser til folk i fængsel mere effektivt og hurtigere.
Vicedirektør i Tænketanken Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, ser generelt store betænkeligheder ved de nye beføjelser til Udbetaling Danmark:
- Min vurdering er, at der kan stilles alvorligt spørgsmål ved, om det her vil være foreneligt med vores ret til privatliv, siger Birgitte Arent Eiriksson.
Og netop på juraen er regeringen ude på et alvorligt skråplan med det nye udspil, lyder kritikken også fra Catrine Søndergaard Byrne, advokat og medstifter af tænketanken Data Ethics.
Hun peger på, at regeringens nye initiativ er på kant med EU’s nye persondataforordning (GDPR).
- Man kan ikke bruge data, som er indsamlet med én grund, til noget helt andet. Man må ikke bare skifte formål, siger Catrine Søndergaard Byrne og fortsætter:
- Det skal også være nødvendigt og proportionalt. Man må ikke lave en masseovervågning for at identificere enkeltpersoner. Der skal være en begrundet mistanke, før man iværksætter den slags indgribende foranstaltninger. Masseovervågning for at se, om man kan finde mønstre, må man ikke. Her har vi klare udtalelser fra EU-domstolen i forbindelse med logning af teletrafik.
Tilbage i 2015, hvor Udbetaling Danmark for anden gang fik nye beføjelser til at indsamle, dele og samkøre personoplysninger, lavede Tænketanken Justitia en analyse, der konkluderede, at det muligvis var i strid med borgernes ret til privatliv.
Privatliv er blandt andet beskyttet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder.
- Hvis de nu i tredje omgang skal have nye beføjelser, bliver det selvfølgelig yderligere betænkeligt, siger Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) siger til Fagbladet 3F, at han "ingen kommentarer har til de verserende forhandlinger".
Fagbladet 3F