De ansatte i Norddjurs Kommune, som har arbejdssted på rådhuset i Grenaa, skal ikke møde ind på arbejde onsdag.
Rådhuset blev nemlig natten til onsdag ramt af en brand på rådhusets førstesal.
- Arbejdet er i gang derude, og der er en del røgskader. Vi har bedt medarbejderne om at blive hjemme i dag, siger Mathilde Loft Nørgaard, kommunikationsmedarbejder i Norddjurs Kommune, til TV2 Østjylland.
Onsdag morgen er branden under kontrol, men årsagen er endnu ukendt. På Facebook skriver Norddjurs Kommune, at politiet nu indleder en efterforskning med henblik på at fastslå brandårsagen.
Branden rammer også borgerne. Rådhusets borgerbetjening vil være lukket, mens der henvises til Borgerservice i Auning.
Rådhusets medarbejdere kan dog ikke lægge sig ud i solen. De arbejder hjemmefra.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.